1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Norges Administration under Krigen. 359 fra Danmark udførtes til Norge, saa at Trondhjems Stift næsten under hele Krigen var nogenlunde betrygget1) Meget vanskeligere var man stillet i det øvrige Norge, hvor der manglede baade Korn og Penge, og hvor Administrationen var i Tvivl om, hvilken Forsyningsmaade den skulde vælge. Det maa i det hele taget erindres, at naar de Forholdsregler, der under Krigen toges i selve Danmark, tidt bar Præget af Overilelse og Uoverensstemmelse mellem Myndighederne, saa maatte dette endnu mere blive Tilfældet for Norges Vedkom- mende, der skiftevis blev administreret af Kommissioner og Stat- holdere — Prinser, der stod den danske Konge mere eller mindre nær, og som han havde vexlende Tillid til —; og Norges Af- stand fra Regeringens Hovedsæde gjorde det vanskeligt for denne at danne sig nogen egentlig Mening om Forholdene nordpaa og faa ret Rede baade paa de økonomiske og de politiske, ikke mindst de storpolitiske Forhold deroppe. Administrationens Raadvildhed viste sig paa karakteristisk Maade strax ved Krigens Begyndelse. Den interimistiske Regerings- kommission havde givet efter for en Panik, Krigens Udbrud fremkaldte, og havde lovet de norske Handelshuse Vexelmora- torier, idet den forudsatte, at den vilde faa Stadfæstelse paa dette Skridt fra Regeringens Side hernede. Men da den bad om Tilladelse i Danmark til at udstede saadanne Moratorier, for det første for et Tidsrum af to Maaneder, udtalte Kommerce- kollegiet, at det ikke var brugeligt herfra at trække Vexler paa vederhæftige Handelshuse i Norge, at Mellemværender gærne afgjordes ved Rimesser fra norske Huse, saa at der kun som Tvangsmiddel direkte blev trukket Vexler for Tilgodehavender, og at endelig de norske Købmænd i de senere Aar tildels havde ophørt med Vexelcirkulationen paa England, som nu for det meste gik over København, saa at der, saalænge Kommunika- tionen mellem Norge og Danmark var afbrudt, ingen pludselig Fordringer paa Norge kunde fremkomme. Kancelliet støttede Kommercekollegiet i dets Formodning om, at ingen vederhæftige Efter den tidligere citerede „Officiel dansk Beretning om Norges Provi- antering under Krigen*, der ogsaa er benyttet til de følgende Angivelser om Provideringens Omfang og Udgifterne derved.