1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Statuer og Palæer. Omegnen. 11 med dens Tage og Skorstene, Taarne og- Spir ligge for Ens Fod. Hvad man var stolt af, var Kongens Nytorv og' Amalien- borg Kvarteret med de mange Palæer, rige Adelsmænd og Handelsfyrster havde opført, af selve Palækresen med Frederik den femtes Statue, som Asiatisk Kompagni havde rejst i sine Velmagtsdage for altfor dyre Penge, af Christian den fjerdes Bygninger, som en god Skæbne holdt sin Haand over. Men det pragtfulde Christiansborg Slot laa i Ruiner, Nikolaj Kirke var en Tomt. — faa Aar efter laa Frue Kirke i Gruset. Og, som vi have set, hvad man end mente om Soliditeten og Hensigtsmæssigheden af Nybygningerne efter 1795, Smagfuldhed var der Ingen, der roste dem for. og gamle Bygninger, pryde- lige ved skønt eller karakteristisk Ydre, fandtes der faa eller ingen af. Af Monumenter var nylig rejst Æremindet (Friheds- støtten) udenfor Vesterport, men de aabne Pladser frembød ellers kun Lidet for Øjet, Brobygningerne vare tarvelige, og af Parker og Haveanlæg fandtes kun den lemlæstede Rosenborg- Have, der da ogsaa med sine Pavilloner. Skulpturer, Spring- vandet, sine velholdte Plæner, Gange og Blomsterbede, var et livligt besøgt Spadserested. Men slap man først udenfor Byen, hvor man havde op- naaet, at kim Kørende og Ridende betalte Portpenge, da havde man Frederiksberg med sine Landsteder, Traktørsteder og Slotshaven vestpaa, og nordpaa hele den Omegn, der hører til Landets skønneste Punkter, og hvortil de Fleste i det mindste en enkelt Gang om Aaret søgte at naa; da galdt Reisen i København nærmest Dyrehaven med Dans og Leg og Gøgler- marked paa Bakken. Kun faa vare imidlertid Landstederne derude. Man boede „paa Landet" ad Frederiksbergkanten, nu og da ogsaa nær udenfor Nørre- eller Østerport. Meget rige Folk, eller Folk, hvis Virksomhed ikke nødte dem til at tage til Byen, boede i Gentofte, Lyngby o. s. v., men paa Strandvejen fandtes vel enkelte store og pragtfulde Haver, men ikke de Snese og Snese af Villaer, en senere Tid skulde se den hele Vej langs Øresund garneret med.