1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Peschier & Go. Forretningerne i Norge. 365 Peschier eller Agier maatte indlade sig paa nye Handelsfore- tagender uden alle Interessenters Samtykke (d. e. altsaa Bank- kontorets Billigelse). Af Overskudet bestemtes 10 pCt. til Reservefond, 20 pCt. til Peschier, 10 til Agier, 10 til Wexelsen og 40 til Bankkontoret. Forretningen var altsaa fra 1804 i Virkeligheden en Slags Statsforretning, da det Offentlige baade var interesseret ved betydelige Beløb og delvis ledede den gennem sin Agent. Den gik ganske godt i Aarene 1804—07 med et gennemsnitligt aarligt Overskud af henved 50,000 Mk. Banco, men saa brød Ulykken paany ind over Huset: thi dels havde man adskillig' gammel Gæld at trækkes med fra før 1804, dels foretoges der forskellige store og meget risikante Forret- ninger, der bragte ny Gæld. (Saaledes var der i 1807, før den dansk-engelske Krig, paa Schimmelmanns udtrykkelige Opfor- dring, afsendt en Ladning Korn og Fødevarer til Kønigsberg; men den konfiskeredes af Franskmændene, og Tabet var 140,000 Mk. Banco.) Nu sendtes altsaa i 1808 Wexelsen til Norge for at gøre Forretninger dér i Huset Peschier & Go.s Navn, men i Virkeligheden paa Statens Vegne. Da man jo ikke tog det saa knapt med sine Banksedler, havde han nok at gøre For- retninger med. men da de større Næringsdrivende ikke indlod sig med ham, og de mindre ingen Midler havde, fik Staten betydelige Fordringer paa disse. Forholdet synes nemlig at have været det, at Wexelsen betalte de Vareforraad, de Nærings- drivende solgte ham, med Banksedler, ligesom han gav dem Forskud i Banksedler til Driften af deres Forretninger, og til Gengæld udstedte de Obligationer for Forskudene; selve Vare- forraadene bleve, som nævnt, afhændede med Fordel af den danske Regering gennem Licenshandelen. At man fra dansk Side har arbejdet i den bedste Mening, er der ingen Tvivl om, men naar man fra norsk Side har været mindre fornøjet med hele denne Affære, er det, fordi den naturligvis maatte have en meget kunstig Karakter og dernæst havde kort Varighed (nemlig saalænge Banksedlerne rakte til, og- Licenserne galdt), og endelig fordi den skabte en forceret Virksomhed for mang- foldige mindre Skovejere o. 1., som endte med at komme i et overordentlig betydeligt Gældsforhold; Gælden beløb sig vistnok