ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
374 Norges Afstaaelse. Kornet var kommet til Tromsø, Bodø og Trondhjem, ja fra Danmark selv, hvor endda Udskibninger fra Jylland kunde standses, hvis denne Provins besattes af fjendtlige Tropper, og i hvert Fald Overførselen til Norge — naar vi havde baade Sverig og England til Fjender — paany vilde være forbundet med de yderste Vanskeligheder. I Frederik den Sjettes Dekla- ration af 18. Januar 1814 om Norges Afstaaelse angives da ogsaa som en Hovedgrund hertil, at naar Jylland blev Krigens Skueplads, vilde Norge være udsat for den frygteligste Hungers- nød: kun en Fjerdedel af Landet kunde forsynes, Saakorn manglede, ikke en Fjerdedel af de nødvendige Skibe var i danske Havne o. s. fr. Hvad der nu end har været den afgørende Aarsag til, at Norge afstodes netop i det Øjeblik, det skete, er saa meget vist, at Norges Kornforsyning laa Kongen meget paa Sinde. Nu og da greb han selv ind og opkøbte Kornmængder, som i en snæver Vending sendtes til Norge; men under en fortsat Krig mellem Danmark paa den ene Side og England og Sverig samt største Delen af Evropas Kontinent paa den anden havde Forbindelsen mellem Danmark og Norge ingensomhelst Rimelighed for at kunne vedligeholdes. Netop dette Forhold gjorde, som ovenfor fremhævet, en Krig med England, særlig under samtidige Krige med Sverig, ti] en saa skæbnesvanger Ulykke for den dansk- norske Stat. Grundlaget for Norges økonomiske Existens i dette Ords allerbogstaveligste Forstand var at faa Korn, Salt, Klæder, Fedevarer fra Danmark og andre Lande og betale Varerne med sine Produkter og sin Skibsfart. Men sine Skibe kunde og maatte det ikke sende i Fragt, sine Produkter maatte det ikke sælge, sine Livsfornødenheder kunde det ikke faa. Da disse Forhold tilspidsedes under Krigen med Sverig 1808—09, var den rette Jordbund tilstede for anti-danske Bevægelser hos de fremmelige i Landet, og derfor maatte Enhver, der ønskede Danmarks Vel og Statens Integritet søge at faa en Ende paa Krigen med Sverig — enten paa den ene eller den anden Maade — og sørge for Afsætning for Norges Produkter og rundelig Tilførsel til Landet af Livets første Fornødenheder. Baade for Frederik den Sjette og for Napoleon blev det klart, at Licens-