1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

380 De nordamerikanske Fristater og Kontinentalspærringen. Amerikanske Skibe vare udsatte for at paagribes enten fra den ene eller den anden af de krigsførende Magters Side, saa snart de viste sig i evropæiske Farvande, tilmed da de ameri- kanske Besætninger, der jo vare engelsktalende, af Englands Modstandere kunde anses for maskerede Englændere (hvad der naturligvis heller ikke altid var urigtigt), og da Englænderne, som mente sig at have Ret til at paagribe engelske Sømænd, naar de fandtes i fremmede Skibe, undersøgte de amerikanske og jævnlig erklærede Amerikanere for Englændere, hvorefter de pressede dem ombord i den engelske Marine. Unionen greb da til den Forholdsregel, under 22 December 1807, at forbyde amerikanske Skibe al Handel med Evropa. men dels tog det lang Tid inden Bestemmelsen kunde komme til alle amerikanske Skibes Kundskab, dels blev den ikke overholdt. Dog forringede Udstedelsen af denne Akt yderligere Sikkerheden for den ameri- kanske Skibsfart1). Stillingen var derfor ikke holdbar — thi i Længden kunde Amerika ikke undvære cle evropæiske Markeder —, og i England, hvor man ansaa det for givet, at. Amerika ikke kunde eller vilde føre Krig, haabede man paa dets Tilslutning til den britiske Politik. Men istedetfor besluttede Amerika at ophæve Embargoen paa sine Skibe og dekreterede under 1. Marts 1809, at amerikanske Skibe ikke maatte handle paa Frankrig og England (men vel altsaa paa det øvrige Evropa). Heller ikke dette kunde imidlertid gennemføres, thi da Amerika var uden Krigsflaacle, foretrak dets Handelsskibe, naar de skulde ’■) Den almindelige Embargo udsatte ethvert amerikansk Skib for Paagri- belse af Englands Modstandere, thi enten maatte Skibet jo bryde sit Lands Love (og var altsaa udenfor disses Beskyttelse) eller være maskeret Englænder; de amerikanske Skibe mentes derfor vanskeligere at kunne bryde Frankrigs end Englands Edikter, og Embargoen ansaaes af Nogle for at være mest generende for sidstnævnte Land. (Depesche fra Rist af 6. Maj 1808). I Virkeligheden etablerede imidlertid de amerikanske Skibe, der vare bievne i de evropæiske Havne, en ret betydelig Handel med engelske Produkter (som de naturligvis erklærede at være af ikke- engelsk Oprindelse), navnlig i de Landes Havne, som nødtvungent fulgte Napoleons Afspærringsoidrer. (Jfr. Meddelelser fra Krigsarkiverne IV Pg. 404 ff. Thiers. Histoire du consulat et cle l’empire XII. Bruxelles et Leipzig. 1855. Pg. 32 ff.)