ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
394 Napoleons Formaal med Tilladelsen til Kolonialvareudførsel. Afgift, der kunde tvinge Priserne for de Kolonialvarer, der bleve i Landet, paa Højde med Udlandets. Denne Fordring- synes ganske at have hængt sammen med Napoleons System: saavidt mulig at tømme Hertugdømmerne for Kontrebande og samtidig faa Kolonialvarer indenfor fransk Rækkevidde mod en saa høj Afgift, at baade den franske Statskasse kunde tjene godt derved, og at Prisen paa Varerne, der var lavere, jo længere man kom bort fra del egentlige Frankrig (hvor det havde været vanskeligst at indføre eller indsmugle dem), kunde komme til at svare til Prisen i Frankrig. Det var de samme Formaal, Keiseren havde, da han lagde 50 pCt.s Afgiften paa Kolonialvarer, som indførtes fra Holland til det egentlige Frankrig- (efter Indlemmelsen af Holland i Frankrig i Juli 1810), og da lian derefter lagde samme Afgift paa Kolonial- varerne i det øvrige Rige samt søgte at faa en tilsvarende Afgift paalagt i de Lande, der vare mere eller mindre afhængige af ham. Overfor England havde Paalæget det Formaal: at holde de engelske Varepriser nede, eftersom Kontinentets Købmænd maatte fradrage Afgiften i den Pris de kunde betale for Varerne, ligesom de hidtil havde maattet gøre et lignende Fradrag for Smuglerrisikoen, der nu forsaavidt bortfaldt, som Napoleon lod se gennem Fingre med Indførselen, da han jo overalt af de indførte Varer enten tjente Halvdelen, 50 pCt.s Afgiften, eller det hele, naar man søgte at unddrage sig Afgiften og da fik Varerne konfiskerede. — Denne Række af Forholdsregler, som kunde være gode nok for Napoleons Kasse, behagede dog selv- følgelig ikke hans Forbundsfæller og mødte navnlig Modstand i Rusland. I Danmark maatte man acceptere dem; men oven- ikøbet har man her fra visse Hold med stor Godtroenhed be- tragtet Tilladelsen til Kolonialudførselen fra Hertugdømmerne som en kejserlig Indrømmelse, der skulde være sket „paa ind- stændig Forestilling fra dansk Side og' af særdeles Venskab for Kongen af Danmark“1). ) Ørsteds Erindringer III. Pg. 495. Den i Texten fremstillede virkelige Sammenhæng findes hos Thiers 1. c. XII. Pg. 148 ff. Ørsted har dog ikke kendt Thiers’ Fremstilling, da Fortalen til de paagældende Bind