1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

396 Spørgsmaalet om fælles Lovgivning for Jylland og Hertugdømmerne. der imidlertid efter Prisen paa Bomuld og Kaffe i Nordtyskland, her betød hen ved 100 pCt. af Værdien1). Det var for at for- hindre Udsmugling af cle Varemængder, der vare bievne tilbage, samt af de senere, ved Kaprerier o. 1. tilkomne, at de Handlende i Maj 1811 fik Valget imellem at overgive deres Varer til et Interessentskab, der var forpligtet til at sælge Varerne til Priser, som svarede til Nordtysklands, ved den franske Afgift forhøjede Priser, eller at betale en ny betydelig Afgift. I Mellemtiden (November 1810) var det jo ogsaa bleven befalet, at alle for fremmed Regning oplagte Kolonialvarer inden 24 Timer skulde anmeldes til Udførsel, idet de i modsat Fald vilde blive kon- fiskerede. — Disse Frister paa 24 eller 48 Timer med paa- følgende Undersøgelser hørte til de Forholdsregler, som mest irriterede Befolkningen, og som syntes mindst nødvendige, fra hvad Side Sagen end saaes. Som det vil erindres, blev under 13. November 1810 Rækken af Kolonialvarer, hvis Udførsel var tilladt, forøget med raffineret Sukker og Tobaksblade ni. 11. Varer. De nævnte to Grupper kunde Kongen allerede have faaet ind i det tidligere Dekret, men han var først ængstelig for, at der skulde blive Mangel paa dem. Det synes ogsaa, at Kongen kunde have faaet Napo- leons Dekret udvidet til hele Halvøen, men han vilde have det indskrænket til Hertugdømmerne, for hvilke han kunde give fælles Lovbestemmelser, medens han ikke vilde give Love for Jylland, forskellige fra det øvrige Kongeriges, ligesom man og- saa, efter det foregaaende, kan forstaa, at der kunde være andre Grunde til at begrænse sig til Hertugdømmerne2). *) Depescher fra Rist af 26. og 30. Oktober. — Dog skal efter Thiers 1. c. XIII, Pg. 64, 50 pCts. Afgiften af Kolonialvareudførselen fra Hertug- dømmerne til Tyskland have indbragt Napoleon ialt 30 Mili. frcs. 2) Da Meddelelsen om, at Kongen vilde have Dekretet indskrænket til Hertugdømmerne, kom til Rist, som havde forhandlet med de franske Kommissærer om hele Halvøen, svarede han i Depesche af 23. Ok- tober til Udenrigsministeriet bl. a. med følgende Ytringer: „Ne voudrait-il pas mieux cle faire oublier, autant que possible, que les Duchés ont une legislation ä part, en les confondant avec les Etats essentiellement danois? Je puis me tromper; mais ä ce risque méme, je ne voudrais, dans des terns comme ceux dans les quels nous vivons, rne soustraire au devoir