1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

410 Dansk og tysk Sprog i Hertugdømmerne. efterhaanden lagde den Gæring sig, Perioden 1807—14 havde affødt, og som var bleven des stærkere, jo længere Krigen varede, og jo mere Hertugdømmernes fælles materielle Interesser og Holstens og' Sydslesvigs tyske Sympathier kom i Konflikt med, hvad der krævedes af dem som Dele af den danske Stat. At Regeringen under Krigen ikke var helt rolig for Hertugdømmernes Skæbne viser sig i, at den, trods den Strænghed, den ifølge sit System var nødt til at vise i sine Love og Forholdsregler, op- traadte, hvor den kunde, med en vis Varsomhed. I og for sig gjorde ogsaa Hertugdømmernes bedre finansielle Kaar og Ved- ligeholdelsen af Sølvmøntfoden deres Stilling taaleligere end det øvrige Riges (hvad der ikke udelukkede, at Finansmel lem værende t paa hin Tid mellem Danmark og Hertugdømmerne hørte til de Forhold, der gav de stærkeste Efterdønninger). Ejendommeligt nok forsøgte Regeringen ogsaa netop under Krigen at hævde Hertugdømmernes Forbindelse med den øvrige Stat ved forskel- lige Sprogreformer. Anordningerne for Hertugdømmerne, som tidligere kun bekendtgjordes paa Tysk, trykkedes nu ogsaa paa Dansk, et Skridt, man i Danmark var taknemlig for, og som man haabede var en Forløber for videre Skridt i samme Ret- ning1). Ved Reskript af 19. December 1810 bestemtes, at hvor Majoriteten af Beboerne i Slesvig var dansktalende, skulde det tyske Sprogs Brug ved Gudstjeneste, Skoleundervisning og Retter- gang ophøre, og det danske træde istedet. I Reskript til det slesvigholstenske Kancelli af 9. September 1811 udtalte Kongen, at i de Forslag, som efter Juni Maaneds Udgang 1812 forelagdes om Embedsbesættelser, skulde der udtrykkelig anføres, om de Paagældende forstøde det danske Sprog, da „Vi allernaadigst ere sindede under iøvrigt lige Omstændigheder at tage fortrinligt Hensyn paa de Kandidater, som tillige have Færdighed i del x) „Med Glæde og Taknemmelighed ser den danske Patriot Regeringens Bestræbelser for at udbrede Kundskaber om det danske Sprog til de Dele af dens Stater, hvor det forhen enlen var aldeles ikke eller dog mindre kendt11. (Skilderiet. 22. Novbr. 1808). Bladet haaber, at frem- tidig vil Retten i det nordlige Slesvig blive plejet paa Dansk, det Sprog der ene tales og forstaaes af Almuen.