ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
412 Danmarks Stilling med Frankrig som Modstander. tinentalspærringen, og hvor han omtalte sine Gærninger med monumental Selvfølelse — forklarede han, hvorledes Englænderne først havde søgt Asyl for Smugleriet i Holland, som han derfor havde maattet bemægtige sig, dernæst vare Smuglerne trukne til Hansestæderne, som han da havde maattet lægge under sit Herredømme. „Nu ere mine Tropper ved Danmarks Grænser; jeg iagttager det, og- dets Skæbne vil afhænge af dets Opførsel!"* 1) Saalecles hang endnu saa sent som i Aaret 1811 Napoleons Sværd over Hovedet paa Danmark, hvis det ikke rettede sig efter liam. Forsaavidt vare vi ikke naaede videre end i 1807, da vi sluttede os til ham. Hvis Forholdene havde medført, at vi vare komne paa den modsatte Side, var det udenfor al Tvivl gaaet ud over Halvøen. Men sandsynligvis havde vi da ikke i 1814 mistet Norge, Landet var ikke bleven materielt i Bund og Grund ødelagt, og, dersom Halvøen havde delt Skæbne med en stor Del af det øvrige Evropa — at være okkuperet af franske Tropper — havde Danmark ogsaa i de afgørende Aar været paa EVropas, paa Folkeuafliængighedens og (som Feltraabet var dengang) Folkefrihedens Side, men ikke paa Usurpatorens. Vi mistede Norge, men beholdt Hertugdømmerne. Det var imidler- tid ikke let at holde dem til Ilden i denne Kamp, og dersom Frihedskrigens Løfter, dens nationale Opsving og højtstemte Følelse ikke vare bievne tilVind og Vand, samtidig med at Reak- tionen fik faste og tunge Former i de gamle Statsindretninger, da var heller næppe i Hertugdømmerne Alt faldet til Hvile under det Rolighedsdække, som først, det næste Slægtled med saa megen Alarm skulde bryde. *) Den berømte Tale, af hvilken der ingen officiel Gengivelse existerer, forefindes i én Version hos Thiers 1. c. XIII Pg. 22 ff., i en anden i Revue critique, 1880 II (jfr. Fournier. Napoleon I. 3 Bind. Leipzig in. fl. 1881, Pg. 25), hvor Talens Historie og forskellige Versioner i det hele behandles. Her gengives Napoleons Ord om Danmark (der ikke nævnes hos Thiers) saaledes: „Le Danernarc se conduit bien; s’il se conduisait mal, je le prendrais“ (1. c. Pg. 251). I en Gengivelse af Talen — som Revue critique ikke kender — der findes i Depesche fra Kist af 3. Maj 1811 lyder Udtrykket saaledes: „Maintenant mes troupes sont dans les frontiers du Danernarc; je l’observe, et son sort dépendra de sa conduite“.