1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Spærringsloven af 23. Maj 1812. 415 eller Modtager, og forsaavidt dette Bevis ikke inden sex Maaneder fremskaffedes, konfiskeredes Godset til Fordel for Kongens Kasse. Dette Paabud fik endog- forsaavidt tilbagevirkende Kraft, som det ogsaa skulde gælde for det Gods, som alt fandtes paa Tran- sitoplaget. Kulminationen af hin Tids Spærringslove naaedes dog ved den ovenomtalte Forordning af 23. Maj 1812. Denne Lov har forsaavidt mindre Interesse, som den udkom saa sent, at den kun havde kort, Tid at virke i, ligesom dens Bestemmelser om Embedsmæridenes meget nærgaaende Tilsyn og Undersøgelser ikke førtes ud i Livet, saaledes som det stod i Loven; endelig kunde den, som alt nævnet, ikke indskrænke Handelen væsentlig mere, end det alt i Forvejen var Tilfældet. Men paa den anden Side viser Loven, hvilke retskafne Bestræ- belser Regeringen gjorde for at tilintetgøre endog den sidste Rest af Landets Omsætning med Udlandet, og til hvilken Grad Napoleons brutale Inkvisitionssystem havde inficeret den. Motivet til Loven var dels, som før nævnt, at gøre et Modtræk mod den specielt franske Handelspolitik, dels paa egen Haand at slaa endelig Bom for al Handel med fjendtlige Varer, dernæst at opelske den indenlandske Industri, endelig at fremme Spar- sommeligheden. Dens Ventil var, foruden Ikke-Overholdelsen, den Adgang til særlige „Tilladelser", Loven anviste, men som havde store Misligheder af anden Art i Følge. Loven forbød Indførsel fra fremmed Sted af alle Varer af fjendtlig- Oprindelse, undtagen saadamie raa eller grovt tilberedte Naturprodukter, som indkom ved Kondemnation eller Konfiska- tion; af alle ikke-evropæiske Produkter, undtagen Kornvarer, Mel eller Fedevarer, og- Produkter, der indkom ved Kondemna- tion eller Konfiskation; af Likører, syltede Frugter, Konfiturer, Kastanier, Appelsiner etc.; af Manufaktur-, Fabriks- og Haand- værksvarer, undtagen raa Silke, glatte Silketøjer, glatte Silke- baand og Silkestrømper (Varer, der for de højere Samfundsklasser ikke ansaaes for Luxus i stræng Forstand), Lærreder, Drejler, grovere Isenkramvarer, Papir, Lak, ensfarvet Stentøj, Spejlglas, Farve- og- Malervarer etc. I Norge undtoges Vaaben og uldne Manufakturvarer, men disse maatte da ikke indføres fra Norge til Danmark. Udførsel til fremmed Sted var forbudt af Korn-