1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

426 Undtagelser fra Handelsforbudslovene. Medens man ad de her omtalte Veje søgte at skabe sig nogen Skibsfart ogsaa udenfor den i saa knap en Grad aaben- lyst tilladte, maatte man for al komme udenom Handelsbestem- melserne — Forbudene mod Ind- og Udførsel af de fleste Vare- artikler, selv fra og til ikke-fjendtlige Lande — have særlige kon- gelige Handelstilladelser, givne for hver enkelt Import eller Ex- port. Saadanne Tilladelser bleve udstedte under hele Krigen, og de bleve, ligesom Licenserne, fremtvungne af den Nødven- dighed en Gang imellem at skaffe nogle af de forbudne Varer hertil. Delte skete kun en sjælden Gang ved Lov; saaledes* til- lodes det ved Plakat 23. Decbr. 1811 at undtage fra Indførsels- forbudet af 1808 Bændler, Traad, Strømper etc., KnappenaaJe og Synaale, Lodder, Krukker, Lerkar til Apothekerbrug, Spejl- glas, Buteljer, Pensler, Landkort, Korkpropper og endel flere Varer, Alt forsaavidt de indførtes fra venskabeligt Sted. Men i Mangel af Love anvendtes Enkelttilladelser, og disse gaves da Li I Købmænd (eller Kongen Nærstaaende) paa Betingelser, der fastsattes særlig for hver Tilladelse. Naar man navnlig har haft Opmærksomheden henvendt paa de Handelstilladelser, der gaves i 1812, er det, dels fordi Forordningen, som anført, selv gav Anvisning paa dem, dels maaske fordi Kritiken efter- haanden blev mere og mere skærpet, og man især kastede sin Harme paa de Købmands- og Adjutantkoterier, man mente havde en daarlig Indflydelse paa Kongen. Men Tilladelserne vare i fuldt Flor længe forinden, og navnlig blev der, samtidig med at Licensfarten sattes i Scene i 1809, ogsaa givet en uhyre Skare af Handelstilladelser til Ind- eller Udførsel af forbudne Varer. Hvor vanskeligt clet ogsaa her var, selv med Tilladelse, at ramme hvad der var Kongens Mening, ses af de Stridigheder, selve Indførselstilladelserne gav Anledning til. Saaledes havde i 1811 en Skibsreder Bagge i Gøteborg faaet Tilladelse til fra Gøteborg at indføre 1000 Læster Stenkul „uden at tilvejebringe Bevis om sammes Oprindelse" — hvad der altsaa betød, at det var engelske Stenkul —, men da nu Ladningen ankom, nægtede Generaltoldkammeret den Adgang, fordi den fra Newcastle var gaaet direkte til København istedetfor over Gøteborg. Kongen billigede dette, thi i Tilladelsen laa ikke, at Kullene maatte