1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

428 Indførselstilladelser til Militære og højtstaaende Personer. gangbare Priser, saalecles at Betalingen skulde præsteres i tre Terminer i Løbet af halvandet Aar; af Rommen skulde der erlægges 30 pCt. af Værdien, af Vinen de almindelige Toldafgifter x). Flere højtstillede Embedsmænd eller Officerer fik lignende Til- ladelser. Man kunde forundre sig over, at Kongen gav de Militære den Art af Begunstigelser, thi han havde selv under 23. Februar 1810 udstedt den Befaling, at „da den mili- tære Aand, som Vi fordre og forlange, at Vore Sø- og Land- krigere skulle være besjælede af, ej lader sig forene med mer- kantile Forretninger og Spekulationer", maatte ingen Militær give sig af med eller tage Del i Kaperudrustninger, privat Skibs- fart eller Handel. Mindre forunderligt var det, at han hjalp paa sin Kabinetssekretær, Etatsraad Jessens Finanser ved af et stort Parti Nankiner, der gennem Meyer & Trier skulde sælges fra det militære Varedepot, at overlade ham 2000 Stkr. mod en Betaling af 6 D. C. pr. Stk., der skulde indbetales til Kongen* 2). Hvad der liar sivet ud af den Slags Ting, har naturligvis sat ondt Blod, og man har vel nok været tilbøjelig til at overvur- dere Mængden af Handelstilladelser (ligesom af Licenser), der uddeltes til Kongens Omgivelser, og undervurdere Mængden af dem, der gaves almindelige Handlende. Men netop under det hele Systems Bagvendthecl skulde der jo rigtignok fra cle øverste Autoriteters Side have været vist den største Varsomhed, for at undgaa endog Skinnet af, at de Undtagelser, der skete fra de ulaalelige Afspærringslove, vare personlige Favører; dog lige det Modsatte skete. Rent merkantilt set skulde man ogsaa have troet, at Handelstilladelserne vare i bedre Hænder hos Køb- mændene end hos Officerer og Hofembedsmænd og disses Kom- missionærer. Saadanne Hensyn bleve imidlertid salto tilside endog ved merkantile Embedsudnævnelser. Da saalecles i Be- Reskr. til Schimmelmann af 15. Septbr. 1812 (Kongens Brevkopibøger). Oxholm havde Plantager i Vestindien, som under de daværende For- hold ingen Indtægt, kunde give ham, derfor havde lian allerede tidligere faaet el Forskud af Statskassen paa 500 D. C. maanedlig (Reskr. 14. Oktbr. 1808) og hørte nu til de højtstillede Personer, der hegunsti- gedes ved Indførselstilladelser. 2) Ordre til Meyer & Trier af 28. Septbr. 1812 (Kongens Brevkopibøger).