1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Indkaldelse af tyske Arbejdere. 437 saa Lyset ander Krigenr). Den kongelige Porcellænsfabrik maatte derimod standse i 1810 af Mangel paa Porcellænsjord og paa Brænde, og andre Virksomheder, hvor Krigen vanskelig- gjorde Tilførsel af Materiale, eller hvis Arbejder der aabenbart var langt ringere Brug for end tidligere, gik stærkt tilbage. Saalecles var der, som foran nævnt., paa de private Værfter i Danmark i Aarene før Krigen bygget ca. 500 Kml. aarlig og paa Værfterne i Hertugdømmerne 17 ä 1800 Kml., men i Aarene 1808—11 byggedes der aarlig kun 326 Kml. i Danmark og 188 i Hertugdømmerne. Sidstnævnte Sted gik altsaa Skibsbygningen ned til hen ved Vi o2). Selvfølgelig gjorde Regeringen, ogsaa paa direkte Maade, hvad den kunde, for at ophjælpe den indenlandske Industri. Saaledes indkaldte den tyske Svende for at at ophjælpe Klæde- fabrikationen. Først søgte man at faa 40 tyske Dugmagere og Tøjmagersvende, som fik Løfte om Rejsehjælp og Fritagelse for Militærtjeneste. D. Tutein rejste til Schlesien for at indkalde schlesiske Linnedvævere. Men af de 40 Svende kom kun 15, og Tuteins Mission mislykkedes, fordi Schlesierne ikke vilde ud- vandre. Senere tillodes det Linnedvæverlavet at søge 16 Linned- vævere indkaldte med Frihed for Militærtjeneste etc.3). En væsentlig Del af Indførselslicenserne skyldtes ogsaa Regeringens Ønske om at skaffe Fabrikerne Raaprodukter og Hjælpematerialier; men desuden ydedes, trods de trykkede Tider, ret betydelige n G. H. Pram. Tale paa Kongens Fødselsdags-Høj Lid. Skand. Literatur- Selskabs Skrifter. 1811. Thaarup. 1. c Pg. 426 ff. Nyrop. 1. c. Pg. 224, 320 ff. Rawert. Danmarks vigtigste Industrigrene. Kbhvn. 1850. Pg. 570 ff. 22 2) Kominercekoll. April 1814. ifi 11 12 . 10 8) do. 22 April og ig August 1808, Maj og August 1809. Tuteins Indberetning, der forelagdes Kongen i Maj 1809, er ret interes- sant. Den gaar ud paa, at de schlesiske Vævere leve et usselt Liv, og at deres Virksomhed navnlig- er Husflid. Bønderne spinde selv den Hør, de drive paa bitte smaa Lodder. Hvis man vilde indkalde Folk, maatte man forskaffe dem Jord, saa de bleve Kolonister. Men trods Vævernes elendige Forhold — der skyldes Landets store Menneskemængde og de faa Erhvervsgrene — er den usigeligt nøjsomme Befolkning utilbøjelig til at flytte sig fra Stedet.