1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
450
Frivillig Hjælp. Udvandringen til Christianshavn.
Raus Hotel (nu Hotel d’Angleterre) den Øverstkommanderende,
Peymann, havde sit Hovedkvarter, faa Dele af Staden vare
uskadte, og inden Bombardementets Ophør var endog Christians-
havn truet, saa at Befolkningen belavede sig- paa i Massevis at
søge længere bort. Ialt brændte: 305 Huse, hvoriblandt 26
Bryggergaarde, 5 Bagergaarde, nogle og tyve Brændevinsbrænde-
rier, sex Professorgaarde, Katedralskolen, Borchs Kollegium, for-
skellige Bibliotheker etc. En Tolvtedel af Byen var lagt i Aske,
og over Halvdelen var mere eller mindre beskadiget1).
Medens Befolkningen navnlig i Bombardementets sidste
Døgn flygtede bort fra Husene, havde en Del Borgere dog eta-
bleret en frivillig Hjælp, der kom Autoriteterne til god Nytte.
30 å 40 Købmænd og Mæglere, hvoriblandt flere med meget
ansete Navne, forrettede Tilsyn til Hest med Vægtere og Brand-
mandskab og besørgede en Slags Ordonnanstjeneste endog midt
under Bombardementet, Kollegierne stillede en Del Assistenter
til Raadighed, 60 å 70 Vogne mødte af Velvilje hver Dag paa
Kongens Nytorv for at optage Døde, Saarede og Flyttegods,
ligesom der ogsaa fra Amager kom ca. 60 Vogne, der førte Vand-
tønder, og som delvis benyttedes til Transport af Flyttegods.
Adskillige enkelte Træk ere ogsaa opbevarede om Mænd og
Kvinder, der resolut skaffede Bomberne bort, før cle vare
sprungne, eller der ene bleve tilbage i Husene og bidrog til at
slukke eller til at hjælpe Gamle og Saarede. Men Antallet af
dem, cler flygtede til Christianshavn og Amager, anslaaes til ca.
20,000, altsaa en Femtedel af Befolkningen. Denne Udvandring
blev vistnok til den ene Side skæbnesvanger med Hensyn til de
Ødelæggelser, Bombardementet forvoldte, men til den anden
Side gjordes Befolkningen roligere ved Bevidstheden om, at man
havde et Tilflugtssted, som, i hvert Fald foreløbig, ansaaes for
sikkert for Liv og Lemmer, og hvor Alle, der ikke vare bundne
til at blive i Byen, kunde drage hen. Gennem de fleste af
de Beretninger, der ere bevarede for Eftertiden om Bombar-
dementet, og der med større eller mindre dramatisk Styrke
gengive cle trende Døgns Oplevelser, afspejler der sig derfor
Ræd er 1. c. I. Pg. 229 ff. Medd. fra Krigsarkiverne 1. c. Pg. 122 ff.