1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Kongens Resolution om Erstatningen. 461 Det her meddelte Forslag gik Kongen imidlertid ikke ind paa, hvad der allerede af den Grund var meget forstandigt, at de Beregninger, det hvilede paa, vare grebne ud af Luften. Alene de opbrændte Tømmerforraads Værdi er senere bleven anslaaet til 4 Miil. D. C., i et enkelt Pakhus brændte der for 130,000 D. C. Uld o. s. fr.1) Medens man ingen samlet, paa- lidelig Opgørelse har for, hvor store Værdier der ved Bombarde- mentet gik tabt, er det altsaa i hvert Fald givet, at de oven- anførte Beløb ere for smaa, og indrettede for at passe ind i de 4 Mili., der iøvrigt ogsaa ere fremkomne ved en højst omtrentlig Kalkule over den dansk-norske Stats faste Ejendommes Værdi. Kongens Resolution gik ud paa, at cler hverken af Statskassen eller ved nogen almindelig Paaligning maatte ventes noget større Beløb til de Skadelidte end 2 Mili. D. C., at Godtgørelsen kun maatte gives de Grundejere, som ved Assurance af deres Byg- ninger havde vist tilbørlig Omhu, men da ogsaa tilstaaes, selv om Bygningerne ikke vare helt nedbrændte, men kun beskadigede; (ogsaa Grundejerne i Københavns Forstæder fik Del i Erstat- ningen. og paa disse maa der være tænkt ved Omtalen af ikke- assurerende Grundejere, eftersom Grundejerne i selve Byen vare pligtige til at assurere); at det samme Procentafdrag, der fra- droges for ødelagte, ogsaa skulde fradrages for beskadigede Bygninger, og at endelig Godtgørelse for ødelagte Vareforraad, Indbo eller desl. ikke kom nærværende Sag ved, saa lidt som Skibe og Skibsladninger, Fjenden havde taget, eller andet af Fjenden paaført Tab2). kendtgjorde Kancelliet, at de der havde fremmed bjerget Gods i deres Værge, skulde udlevere det, og at de, der lagde Dølgsmaal derpaa, an- saaes som Tyve, samt at det var tilladt dem, der havde Bopæl i de af- brændte Gader, at inkvirere om deres Gods (i Analogi med Fd. af 31. Marts 1705 om Skibbrudne). I Henhold hertil blev en Mand, der havde opbevaret en anden Mands Pretiosaskrin og taget deraf, idømt Kagstrygning og Fæstningsarbejde for Livstid. Ligeledes blev en Pige, som under Bombardementet havde tilvendt sig en anden Piges Tøj straffet, „som den, der bestjæler skibbrudne Folk, med Kagen og Tugthus paa Livs- tid". (Juridisk Arkiv. 1808. Domme af 3. Novbr. og 29. Decbr. 1807). Skilderiet. 17. Septbr. 1807, jfr. Ræder 1. c. I. Pg. 285. 2) Kane. 1808. ' 18 April