1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
22 Presseforordningen af 1799. Selve Lovens Straffebestemmelser vare strænge, og de haand- hævedes strængt. Ser man blot paa Straffene for Forbrydelser mod Statsmagten, da er Skalaen: Dødsstraf for at tilskynde til Forandring i Regeringsformen eller til Opstand mod Kongen, Landsforvisning for at laste, forhaane eller søge at udbrede Misnøje med Konstitutionen, Forbedringshusarbejde fra 2 Maa- neder til 2 Aar for at udbrede løgnagtige Beretninger om nogen vigtig Del af Statens Tilstand, Vand og Brød fra 4 til 14 Dage for at „skumle med Bitterhed" over Regeringen. Endda vare maaske ikke Straffeparagraferne den farligste Del af Loven, især med Hensyn til den senere Udvikling. Lovens øvrige Paragrafer forbød Anonymitet, forbød at Nogen maatte oprette et Bog- trykkeri uden Privilegium, forbød den, der var straffet efter Loven, fremtidig at lade Noget trykke, uden at Politimesteren havde set Manuskriptet og givet det Paategning om, at det maatte trykkes, forbød at lade nogen Tryksag under 24 Ark uddele eller udsælge, før det var tilstillet Politimesteren. Domstolenes Anvendelse af Loven var ikke lemfældig, og navnlig faar man ved at gennemgaa de for den her omhandlede Periode refererede Domme Indtryk af, at Højesteret skærpede Overrettens Domme, satte Landsforvisning for Fængsel, Vand og Brød for Bøder etc.1). Den indgribende og haarde Bestem- melse, at en Forfatter, Redaktør eller lign., som éngang havde været straffet efter Loven, Resten af sit Liv var underkastet Censur i dette Ords fulde Strænghed, blev ovenikøbet fortolket derhen, at en Forfatter kunde straffes ogsaa for et censureret Skrift, naar det bagefter viste sig, at Skriftet indeholdt faktiske Urigtigheder, som Censor ikke havde kunnet eller villet kon- trollere. Det hjalp naturligvis ikke, at man herimod gjorde gældende, at naar man satte en Forfatter under Censur, fordi man paa Forhaand nærede Mistillid til hans Meninger, maatte man have samme Mistillid til de af ham meddelte Fakta, og at Ansvarsløshed derfor enten burde finde Sted baade overfor !) Jfr. A. S. Ørsted. Juridisk Arkiv for de paagældende Aar.