1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Ulemperne for Publikum ved de hyppige Ejerskifter. 509 Skøde, og endelig bleve Kontrahenterne forpligtede til, hvis de efter Overenskomst vilde hæve Kontrakten, da paany at affatte et Dokument desangaaende, der skulde være paa stemplet Papir og ligeledes tinglæses. Der opnaaedes ved denne Forordning paa dobbelt Maade at sætte en Hæmsko paa Jobberiet, thi dels blev nu Køb og Salg adskilligt omstændeligere, end naar de kunde foregaa underhaanden, dels bleve de høje Stempelafgifter og Retsgebyrer, man skulde af med, altid en sikker Udgift, der ligeledes gjorde Omsætningen vanskeligere. Naturligvis kunde man gaa udenom Loven, naar Køber og Sælger kunde stole paa hinanden, og selv med Benyttelse af Loven var Fristelsen til Svindel for stor, til at denne helt kunde standses, men endel var dog opnaaet, — kun Skade at Forholdsreglen kom saa sent, at Spillet havde kunnet gaa sin Gang det meste af Perioden. Den Forvirring, hele denne Trafik skabte i Prioritetsfor- holdene, og det Indgreb, Fd. af 5. Januar 1813 gjorde til mulig Lempelse heraf, er omtalt foran. Mest havde dog Lejerne lidt, thi hver Gang et Sted solgtes, blev Lejen sat op af den ny Ejer, saasnart og saameget det lod sig gøre1)- Publikums For- bitrelse paa Ejendomsspekulanterne var ikke ringe. Det kan exempelvis anføres, at Constantin Brun i Begyndelsen af 1813 offentlig maatte forsvare sig imod at høre til Jobbernes Kres. Han erklærede, at han vel ejede 10 Ejendomme i Staden (sit Pakhus, den Gaard, han boede i, og 8 Ejendomme desuden), men at han kun havde købt dem for at anlægge sine Kapitaler sikkert og ikke havde solgt en eneste af de Ejendomme, han én Gang havde købt2). Det er alt i det Foregaaende omtalt, at jo større Hindringer, der, i Tidens Medfør, lagdes Handelen i Vejen, des ivrigere var man for at understøtte den indenlandske Industri. (Jfr. ovenfor Pg. 103 ff. og Pg. 434 ff.). Imidlertid havde man ikke megen Glæde af sine Bestræbelser. Ikke blot viste de fleste af de Projekter, hvormed man vilde Jfr. Nyt juridisk Arkiv. IL Pg. 202 ff. 2) Skilderiet. 30. Januar 1813.