1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
520
Bygningshaandværkernes Løn. Svende- og Mesterprøver.
linjen. Arbejdstiden var om Sommeren fra 5—11 og 1—7,.
hvoraf 72 Time til Frokost og til Midaften, om Vinteren fra
det blev lyst til Kl. 12, og fra Kl. 1, til det blev mørkt. Kom
Svendene for sent, skulde 7^ af Daglønnen afkortes. Lønnen
for Akkordarbejde bestemtes efter et Regulativ1). Tager man
et Gennemsnit af Priserne før 1807 og de nu fastsatte Taxter,
vil det ses, at den skete nominelle Forhøjelse omtrent
svarer til Forskellen mellem Rigsbankpenge og Courant. Ser
man da bort fra Extrafortjenesten ved Arbejde udenfor Demarka-
tionslinjen og ved Akkord, og til Gengæld regner med fulde
300 Arbejdsdage til en Gennemsnitspris af 66 Rbsk. pr. Dag,
faar man en Aarsindtægt af ca. 420 Kr. Nutidsmønt (mod ca.
400 Kr. før 1807). Men Forudsætningen er da ogsaa et halvt
Aars daglig Arbejde, fra det blev lyst, til det blev mørkt, med
kun én Times Pause, og et andet Halvaar med daglig 12 Timers
Tilstedeværelse og 11 Timers Arbejde paa Arbejdsstedet.
Det skal endnu tilføjes, at medens det ved Plakaten af
26. Maj 1812 var bleven fastsat, at Svendestykket i samtlige
Haandværk skulde bedømmes af et lovkyndigt Medlem af Magi-
straten i Byerne, vedkommende Oldermand og et Medlem af
Akademiet, ændredes dette i 1813 (Reskr. 27 April) derhen, at
Akademiet kun skulde deltage i Bedømmelsen af Svendestykkerne
i de Fag, hvis Mesterstykker det var med til at bedømme. Men
for at Oldermanden da ikke skulde være eneste Sagkyndig ved
Bedømmelsen i de andre Fag, fastsattes nogle Aar efter, at to
af Magistraten udnævnte Mestre i hvert af disse Fag skulde
være med til Bedømmelsen2). Atter dette er et Bevis paa
Regeringens stadige Bestræbelser for at vise Ret og Billighed
mod Lærlinge og Svende. Viste Mestrene sig vrangvillige, veg
heller ikke Domstolene tilbage for at anvende Loven i dens fulde
Strænghed. Saalecles kan det nævnes, at da Oldermanden for
Smedemestrene ikke vilde stede en Svend til at aflægge Prøve,,
fordi Lavet ikke mente, at clen Skablaas, Svenden havde givet
Tegning til, egnede sig til Mesterstykke, og da Magistraten —
') Kane. J April 1813, jfr. PI. af G. April og 7. Septbr. 1813.
2) Kane. Res. 23 Juni 1815.