536
Modsætningerne i det sociale Liv.
At leve af tilfældigt Sjov var dernæst ikke let paa en Tid, da alle
Naturalier vare i uhyre Pris, og de Varer, man tidligere ikke
regnede det saa nøje med, vare mange Penge værd og i Stigning fra
Dag til Dag. Antallet af Personer under Fattigvæsenets Forsorg,
der ved Aarhundredets Begyndelse var ca. 8,000, var efter Bom-
bardementet, November 1807, steget til ca. 9,000, og allerede i
1808 til ca. 10,00c1)- Og da de frivillige Bidrag- tog af, Mængden
af Fattige tog til, og hvert eneste Aars Regnskab viste Deficit,
fordi Priserne i Aarets Løb kom til langt at overstige, hvad
man havde budgetteret, maatte ogsaa for selve de Fattige Al-
ting regnes ud til det yderste, og Administrationen anvende
større Strænghed end tidligere, for at reducere det Antal, den
havde at bespise og beklæde etc., saameget som muligt.
Tiden er da præget af en skærende Modsætning mellem
Overflod og Trang, mellem Luxus og Nød. Man manglede ingen-
lunde Blik for cle uhyggelige Forhold i selve Perioden. Kongen
udstedte Love, Tidsskrifterne moraliserede, Enkeltmand gav sin
Forargelse tilkende2). Men hvad der laa i Tiden, maatte nød-
vendigvis sætte sin Frugt, kun Faa vandt Formuer, der bestod,
men Mangfoldige ruineredes for stedse.
Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 4. Pg. 58—59.
2) I Begyndelsen af 1811 skænkede en Indsender 20 D. C. til velgørende
Øjemed til Afdrag paa, hvad han mente, en Mand skyldte det Offentlige,
fordi han havde givet et Bal, som kostede 200 Gange 20 D. G. (Penia.
1811, Pg. 25).