1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Jødernes statsretlige Stilling. Den almindelige Demoralisation. 577 dom af gensidige personlige Udskældninger, og var saa gennem- syi’et af Skandalen, at den allerede af den Grund vilde have beslaglagt Interessen, selv i Krese, hvor ellers det trykte Ord sjældent, naaede ned1). I statsretlig Henseende blev Følgen først den, at det, for at formindske Brugen af det odiøse Ord „Jøde“, ved kongelig Resolution af 17. August 1813 bestemtes, at der skulde tillægges Bekendere af „den mosaiske Religion" i offentlige Udfærdigelser, som ikke vedkom Religionen, Benævnelse alene efter deres borger- lige Stilling og ikke efter deres Religion. Dernæst udkom under 29. Marts 1814 den Forordning, hvorved Jødernes borgerlige Stilling i de fleste Henseender bragtes paa samme Fod som deres kristne Medborgeres, og der først afløstes i sine Hoved- bestemmelser ved Grundloven af 1849. Angrebene paa Jøderne i hin Tid maa for en Del betragtes som et Udslag af Tidens onde Samvittighed; man skulde have Nogen at lade egen Harme over egen Demoralisation gaa ud over og sprang da over Gærdet, hvor det var lavest. Jøderne udgjorde jo i Virkeligheden kun en meget lille Part af det store Hele. Men dette Hele karakteriseredes dengang i moralsk Hen- seende ved en Regering, der benyttede alle Midler for at skaffe Penge, under Mottoet non olent, en Embedsklasse, hvis Nøds- tilstand fremkaldte Bestikkelser og Bedragerier, en Borgerstand, optaget af Spilleraseri og Svindel, en Almue, fordærvet ved de løse Elementer, indkvarterede Soldater og ledige Matroser re- kruterede den mecl — kort sagt, Alt det, der maatte fremkomme i en syvaarig Krig, hvor Staten uafbrudt arbejdede som den, der har Falliten for Øje, hvor alle Regler for Handel og Om- sætning vare stillede pag. Hovedet, hvor saadanne Krigsmidler anvendtes som Angiveri overfor Landsmænd og Kapertogter overfor Fjenden, og hvor derfor Alt i Alt Tilstandene maatte ende med Afslappelse og med en Forringelse af Normen ikke blot i økonomisk, men ogsaa i moralsk Henseende. Da Buchholtz’ Bog i 1803 udkom i Tyskland, affødte den ikke mindre end 28 selvstændige Pjecer for og imod — vel tildels af lignende Aarsager som her- hjemme. (Jfr. Grätz. Geschichte der Juden. XI. Leipzig 1870. Pg. 612). Rubin: 1807-14. 37 ............- <...........