1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

592 Magistratens Lønninger. af Københavns Befolkning, men man var ogsaa i Datiden paa det rene med, dels at alle Udgifter vare bragte ned til det mindst mulige ved den yderste Sparsommelighed, dels at Skatteevnen var gaaet saa meget tilbage, at man ikke vel vilde kunne have opretholdt den tidligere Skattebyrde1). Medens de af den i 1809 nedsatte Kommission fremsatte Forslag gennemgaaende fik Kongens Stadfæstelse og altsaa gen- findes i de ovenanførte Bestemmelser, var der imidlertid ét Om- raade, hvor Kommissionen Intet fik ført igennem. Den havde foreslaaet en Regulering af Borgemestrenes og Raadmændenes Lønninger, og at Staten fremtidig skulde overtage de Pensioner, der hvilede paa Lønningerne, og som bevirkede, at man var meget længe om at naa Gagernes fulde Beløb, endvidere at der skulde oprettes et tredje Sekretariat, endelig en gennemgaaende Forhøjelse af Gagerne. Hele dette Forslag blev simpelthen afvist af Kongen. Saaledes vedbleve Forholdene at have den Karakter, at Medlemmerne af Magistraten rykkede op i hinandens Stillin- ger (og Gager), naar Formanden døde, og at de havde deres Gager belastede med en alt andet end velset Pensionsbyrde. Som Exempel paa Forholdenes Ejendommelighed kan det anføres, at da i Juli 1810 virkelig Borgemester i København, Etatsraad Balthazar Schiøtt døde, rykkede Viceborgemester, Etatsraad Bech op paa hans Plads, medens Konferensraad Hiorthøi vedblev at være første Borgemester. Da der nu ifølge Reskriptet af 1806 kun skulde være to Borgemestre, blev altsaa Etatsraad Bechs Gage ledig, og denne benyttedes bl. a. dels til at give Hiorthøi (dengang 72 Aar gammel) et Tillæg af 400 D. C. og’ Raadmæn- dene hver et Tillæg af omkr. 100 D. G., dels til at give Schiøtts Enke en Hjælp af 300 D. C. Da Ægteparret Schiøtt i sin Tid havde været velhavende, var det ikke traadt ind i Enkekassen x) Jfr. K. T. 1815, Pg. 513 ff. — En Opgørelse af de direkte Statsskatters Beløb for Københavns Vedkommende før og efter Krigen findes i Euno- mia, første og anden Del, men gengives ikke her. da dog Skattebyrden som Helhed ikke lader sig beregne, eftersom de indirekte Skatter ikke kan opgøres for den enkelte By. (Jfr. ogsaa Nyt statsøkonomisk Arkiv. Kbhvn. 1843. I. Pg. 119 ff.)