1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

594 Overformynderiets Ledelse. Kaution, havde været Kæmner, var kendt med. Borgernes For- hold, var en af de 32 Mænd og- endelig var velhavende, hvad der erklæredes for nødvendigt paa Grund af cle mange Oppe- børsler, han forestod x). Det var da for Redeligheds og Regnskabs Skyld en meget heldig Reform, at Staden, som ovenfor meddelt, fik sin Hoved- kasse og en fast ansat Kæmner med fast Bogholder og Kas- serer. De nedarvede borgerlige Ombuclsposter, halvt lønnede med Honorarer eller Sportler, bleve efterhaanden et overstaaet Stadium. Et særligt Afsnit af den nedsatte Kommissions Undersøgelser var helliget Overformynderiet, en Institution, hvor en Revision af Forholdene gjordes i høj Grad fornøden. Hvad Magistraten havde at gøre med Overformynderiet var at udvælge Overfor- mynderne og modtage Kapitalerne, cler, gennem Indtægtsordrer fra Magistraten, indsattes i Overformynderiet. Men ihvorvel Magistraten var ansvarlig for disse Kapitaler, hørte den i Aare- vis ikke mere Noget til dem, naar de først vare gaaede ind i Overformynderimassen. De to Overformyndere ledede baade Forvaltningen af Midlerne og Udbetalingen af dem. Den ældste af dem var lønnet, idet han betalte Administrationsudgifterne, fornemmelig- af de ved Ind- og Udbetaling afgivne Ind- og Ud- skrivningspenge, og derefter selv beholdt, hvad der blev tilovers (saaledes havde Bruttoindtægten i Aarene 1810 og 1811 været tilsammen 17,266 D. G., Administrationsudgifterne 15,139 D. C. og Overformynderens Honorar altsaa 2,127), don yngste derimod uddannede sig til at rykke op efter to Aars Forløb, naar den ældste gik af, og i disse to Aar fik han ingen Løn — atter et Led i den meget yndede Lønningsmaade paa hin Tid: gratis Arbejde en Tid lang, til man kunde rykke ind i Formandens Plads. Naar de to Aar vare gaaede, aflagde den afgaaede Overformynder Regnskab for Magistraten, og først da fik denne Indblik i, hvad der var foregaaet i Mellemtiden; men selv saa var en Kontrol næsten ugørlig paa Grund af den yderst mangel- 2) Kane, ig Novbr. 1810.