Lygtevæsenet.
603
aarlig, altsaa nominelt Vs mere end Beløbet før Krigen, men
reelt langt derunder.
Var det trangt med i Krigens Aar at holde Gaderne ordent-
lig brolagte og nogenlunde rene, saa det heller ikke godt ud
med Belysningen i de lange Vinteraftener og Nætter, hvad der
var saameget uheldigere, som Livet i København paa hin Tid
allerede paa Forhaand søgte Mørket i højere Grad end ønskeligt.
Det var imidlertid allerede i 1808 umuligt at faa den bedste
Art af Tran, og selv af den ringere Art kunde man ikke faa
tilstrækkelige Kvantiteter. Kommissionen for Lygtevæsenet ind-
rømmede, at København „vanskeligen kan nøjes med ringere Lys
om Aftenen og Natten, end hidtil har fundetSted", men maatte
dog indstille, at der i den kommende Vinter (1808—09) kun tændtes
det halve Antal Lygter. Kongen gik ind herpaa, men opfordrede
samtidig Kommissionen til at søge Lygterne forbedrede (hvad der
ogsaa tildels lykkedes bl. a. ved Blikkenslager Irgens’ Virksomhed
paa dette Omraade), og til at skaffe forøget Sikkerhed for den
offentlige Orden1). Det følgende Aar maatte man ty til at for-
doble Lygteskatten, der ifølge Reskript af 24. Juni 1803 skulde
opkræves med 15,000 D. C. og nu fastsattes til 30,000 D. C.2).
Desuagtet maatte man atter i 1810 bestemme sig til for Vin-
teren 1810—11 kun at lade Halvdelen af Lygterne brænde, da
der skulde bruges 300 Tclr. Tran og Prisen paa Tran fra 1809
til 1810 var steget fra 80 til 120 D. G. pr. Td.3). Man vilde
nemlig meget nødig yderligere forhøje Lygteskatten, og man
nøjedes da med halv Belysning, undtagen paa de Aftener, hvor
Vejrforhold o. 1. gjorde clet ganske særligt nødvendigt at tænde
overalt. Forhøjelsen af Lygteskatten maatte man imidlertid dog
skride til det følgende Aar; den sattes for Aaret 1812 til det
tredobbelte, 45,000 D. C., af Beløbet fra 18034). I de -første
1) Kane. Oktbr. 1808.
19
do. gg Decbr. 1809.
14
5) do. j? August 1810.
19
6) do. 25 Novbr. 1811.