1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Hævdelse af den kommercielle Overvægt. 47 evropæiske Havne. Fremmede maatte deltage i Skibes Udred- ning til den ostindiske Handel, naar kun Hovedrederen var dansk Undersaat, og alle fremmede Kapitaler, der anvendtes til denne Handel, skulde være fri for de sædvanlige Afgifter. De ostindiske Varer, der ankom heri il, skulde betale visse Procent af Avktionspriserne, nemlig som Regel i Indførselstold, ind- befattet Øresundstold, 4 pCt. af Avktionsprisen — hvilke ikke tilbagebetaltes ved Genudførsel — foruden et Avktionssalær af 100 D. C. pr. Ladning. Fremmede maatte med deres Skibe indføre ostindiske Varer direkte fra Ostindien til Forhandling her i København under samme Betingelser som indenlandske Redere. Toldlovgivningen af 1797, der som Hovedprincip havde Ensartethed for Varernes Toldbehandling, Udjævning af For- skellighederne, Ophør af særlige Monopoler og Begunstigelser, havde da ogsaa opgivet at stille København anderledes end det øvrige Land: Kredit- og Transitoplagsret blev fælles, og i Al- mindelighed fik Varerne lige Adgang overalt. Men dels kunde man naturligvis ikke udslette den faktiske Virkning af flere Aarhundreders Særstilling, dels medførte Forholdene, at Hoved- staden, trods al principiel Ensartethed, dog fik Fordele paa det øvrige Lands Bekostning. Man har paa hin Tid ingenlunde manglet Blik for Faren ved den økonomiske Husholdnings Cen- tralisation paa et enkelt Sted. Men for at kunne kontrollere, at Staten virkelig fik sine Indtægter af den vigtige Kolonial- tilførsel, og at de endnu opretholdte Kompagnirettigheder vir- kelig respekteredes, maatte man tvinge hele den store ostindiske Handel over Hovedstaden, hvorhen jo ogsaa Hovedtilførselen af de vestindiske Varer (Sukkeret) førtes, og hvorfra den kongelige Han- del paa Bilandene førtes. Disse Forhold vedblev at bestaa langt ind i det nittende Aarhundrede, ja skærpedes endog-, idet forskellige af de Indførselsforbud, der endnu bestod efter Fcl. af 1. Februar 1797, senere hævedes, men kun paaBetingelse af, at Varerne indførtes over København, hvor de da stempledes, og hvor Afgiften erlagdes af dem (jfr. Fd. 23. Maj 1812, 2. April 1814, 1. Maj 1838). I hvert Fald i Kolonialvareperioden, indtil. 1807, vedblev København altsaa at have faktisk Monopol paa hele denne Del