1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Frit Skib, frit Gods.
Gods" til Formaal at lade Flagets Nevtralitet dække Godset,
hvorved Nevtralmagterne opnaaede, at de krigsførende Magters
Handlende kunde benytte de nevtrale Skibe til at forsende
Varer fra den ene Havn til den anden. Særlig grelt blev For-
holdet, hvor der var stor Forskel paa de krigsførende Sømagters
maritime Styrke og deres Søfartsinteresser. Thi det er klart,
at en Søkrig, hvor „frit Skib, frit Gods“ var gældende, maatte
komme den Magt til størst Gavn, der maatte frygte mest af at
faa sine Handelsvarer paagrebne og prisdømte, og maatte komme
den Magt til størst Skade, der ikke blot mistede sine gunstige
Chancer for at paagribe Modstanderens Gods, men ogsaa havde
mest at tabe i almindelig, legitim Handel, naar nevtrale Nationer
efterhaanden skabte sig et stort Fragtfelt, hvor den tidligere
selv havde besørget Handelen.
Alt dette forklarer tilstrækkeligt, hvorfor England maatte
være en energisk Modstander af den oftnævnte Maxime. Thi
England var Verdens største Sømagt og Kolonialmagt. Skulde
det nu finde sig i, at dets Modstandere, mod en Fragtafgift til
de nevtrale Nationer, rolig vedbleve at drive deres Handel, og
at de nevtrale Handelsflaader overtog en stor Del af Verdens-
skibsfarten, da kunde det let tabe mere indirekte, end det
maaske vandt direkte. Omvendt, hvis England kunde slaa
denne Maxime ned, hvis det kunde binde sine Fjenders Handel
og sørge for, at de Nevtrales Handel ikke direkte begunstigedes,
da vilde dets Interesser under Krigen ikke være truede, men
fremmes.
Under den nordamerikanske Frihedskrig lykkedes det ikke
England at komme Principet tillivs, men det anerkendte det
heller ikke. Under Revolutionskrigene blev Principet først paany
solent opstillet ved det andet nordiske Nevtralitetsforbund (1800),
der sprængtes ved Slaget paa Københavns Red, og det opgaves
derefter af de nevtrale Nationer. Saalænge det kunde prakti-
seres, bød det altsaa de nevtrale Nationer store Fordele, men
selv under denne Forudsætning kunde den nevtrale Skibsfart
chikaneres paa mange Maader. Om end ogsaa Flaget dækkede
fjendtligt Gods, dækkede det under ingen Omstændighed og efter
Ingens Mening Kontrebande — saadanne Varer, der kunde tjene