1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

64 Handelens Trivsel og Risikoer. om Kapere og Dommere vare i et Kompagniskab, der mindede om en tilsøes og tillands associeret Røverbande. Derfor var den hele Periode fuld af Klager og Reklama- tioner fra de nevtrale Regeringer til de krigsførende, somme- tider med Udbytte, i Reglen uden. Imellem have vel ogsaa de Nevtrales Klager været ubeføjede, og som Helhed skabtes der paa denne Maade let et spændt Forhold, hvad der f. Ex. var Tilfældet mellem Danmark og England netop i den Periode, der gik umiddelbart forud for Overfaldet 1807, en Periode, der forøvrigt havde lagt endnu flere Hindringer i Vejen for de Nev- trales Skibsfart end før ved Frankrig og Englands Interdikt- bestemmelser overfor hinanden i 1806—07x). Skibsfart og Handel var altsaa i hin Tid et Løb med For- hindringer. Men et Løb var det. Fra Slutningen af 60erne til Slutningen af 90erne steg Drægtigheden af de til danske Byer ankomne Skibe mecl over halvtreds Procent og af deres Han- delsflaade med over hundrede Procent. Og for de Tab, man led, maatte man søge Erstatning i saa meget højere Fragt- og Varepriser. Dog Risikoen var ikke blot at faa Skib og Ladning opholdt paa Vejen og maaske konfiskeret, den laa ogsaa for selve Varehandelen i, at Prispendulet svingede vildt og omkaps med de urolige Tider. Det fik endda gaa, at Priserne faldt. Omsætningen tog af, og en forholdsvis ugunstig Periode indtraf i Fredsaarene. Ingen kunde vente saa gode Aar fra 1783 til 92 som under Krigen. Men ogsaa i Krigsaarene gik det op og ned i farlige Spring. Selve Opbringeisen af mange og store Handelsskibe kunde medføre Overflod og Prisfald, hvor de kom hen, Prisstigning hvor de forgæves ventedes. Hvem raadede *) E. Holm, Danmark-Norges udenrigske Historie I, indeholder adskillige positive Data om Kondemnationernes Antal og Omfang i hine lider. — Selv bortset fra Spørgsmaalene om Krigskontrebande og Konvoj ering var i- hele denne Sag kun én Ting givet, at nevtralt Gods var frit paa nevtralt Skib og fjendtligt Gods ufrit paa fjendtligt Skib. Derimod tvi- stedes man om, hvorvidt nevtralt Gods var frit eller ufrit paa fjendtligt Skib, hvorvidt fjendtligt Gods var frit eller ufrit paa nevtralt Skib, endelig hvorvidt fjendtligt Gods gjorde nevtralt Skib ufrit. Se til den historiske og systematiske Udvikling bl. a. Per els. Das internationale öffentliche Seerecht der Gegenwart. Berlin 1882, Pg. 237 ff.