Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

Forfatter: E. Prytz

År: 1914

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: kbhvn.

Sider: 93

UDK: 526

DOI: 10.48563/dtu-0000278

Pris 1 kr.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
54 Vort Lands Opmaaling. den ældre. Ogsaa hele Grundlaget, Triangulation, Placering og Nivellement, var blevet tilvejebragt fra nyt af. Endvidere blev der i 1912 paabegyndt en ny Op- maaling af Fyn, hvor den første foretoges for hen- imod 50 Aar siden og var af omtrent samme Be- skaffenhed som den sjællandske. Da der stadig fra forskellig Side stilles større Krav til Opmaalingen, er man her gaaet til Maalestokken 1 : 15,000 med Kurver med 1 Meters Ækvidistance. Denne større Udførlighed kan dog ikke medtages paa Kortene i 1 : 20,000, der maa blive omtrent som de tidligere; men man vil drage Omsorg for, at selve de originale Maaleblade let kan mangfoldiggøres, saa at enhver, der har Brug for saadanne større Kort, kan faa en Kopi af dem. Som Grundlag for Detailmaalingen har man paa Fyn den tidligere omtalte nye Triangulation (S. 31— 32) og Højdemaaling (S. 39), der dog begge maa fuld- stændiggøres med en Del midlertidige Punkter. Grafisk Placering anvendes ikke paa Fyn. 1895—1899 opmaaltes Færøerne. Her maatte der begyndes paa bar Bund, og Generalstaben maatte selv skaffe sig det Grundlag, som ved Maalingérne her hjemme havdes i Gradmaalingens Arbejder. Det blev da nødvendigt først at maale en Grundlinie (Basis, S. 26) og at foretage astronomiske Stedbestem- melser. løvrigt udførtes Maalingen i Hovedsagen efter samme Metoder som tidligere, kun anvendtes der ved den grundlæggende Højdemaaling næsten udelukkende trigonometrisk Nivellement (se S. 34), ligesom grafisk Placering (se S. 30) kun undtagelses- vis kom til Anvendelse. Grunden hertil var det bjerg- fulde Terræn, som ogsaa medførte, at der kun blev