Den Tekniske Stand
I. Hvad Teknikerstanden er. II. Hvad den fordrer at være. III. Hvad den bør være

44 har jeg allerede nævnt de 4 større liflandske Fore- tagender, hvortil der turde findes forskellige Ana- logier herhjemme; det drejer sig dog her endnu kun om enkelte, begrændsede Summer, og jeg skal derfor henpege paa det langt mere ubegræns- ede Tab, der Aar ud og Aar ind finder Sted ved mangelfuld Organisation resp. Administration indenfor de private Foretagender, de almindelige Næringsveje, som jo alle i større eller mindre Omfang hvile paa teknisk Virksomhed. Som alle- rede fremhævet, træder Landbruget her paany i Forgrunden, som den Næringsvej, hvortil der hører de fleste Anlæg, samtidig med at den tekniske Ledelse er mindst udviklet. Heri har den ringe Anvendelse, der hidtil er gjort af virkelig dygtige, tekniske Kræfter i Landbruget, en væsentlig Skyld, og der er ingen Tvivl om, at en videre Udvikling af den tekniske Kontrol, der navn- lig ved Ansættelsen af en «Maskinkonsulent» er muliggjort, efterhaanden vil aabne Øjet for de sær- deles vidtrækkende Opgaver, der foreligge paa dette Omraade. Jeg har i min Virksomhed som Kultur- tekniker i Østersøprovinserne selv haft rig Lejlig- hed til at iagttage den overordentlig «upraktiske» — d. v. s. «.theoretisk urigtige'» Anvendelse af Kapital og Arbejdskraft, som finder Sted overalt i Landbruget, ikke alene ved den daglige Drift, men først og fremmest ved selve An læget — den oprindelige Organisation og Plan for dette. Til