Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

100 opsamles ved den elektropositive Pol, medens Brinten (Vandets anden Bestanddel) udvikles ved den elektro- negative Pol. Vægtfylden er med den atmosfæriske Luft som Udgangspunkt omtrent l,1056. Ilten er en Betingelse for alt dyrisk Liv, idet den ved Indaandingen træder i Forbindelse med Blodet, hvorved dette iltes. Der foregaar en langsom For- brænding i Legemet, som vedligeholder den animalske Varme; ved denne Forbrænding dannes Kulsyre (hvis Kulstof tages fra Blodet), som udaandes. Luftskippere, som under Opstigningen ere komne i stærkt luftfortyndede altsaa iltfattige Regioner, for- friske sig ved af og til at indaande medbragt ren Iltluft. Overalt, hvor en Iltning finder Sted, udvikles Varme, og ved heftig Aktion samtidig Lys. Stoffer, som ellers ikke kunne brænde, f. Eks. en ophedet Uhrfjer, for- brænder i ren Ilt med en stærkt lysende Flamme. Ilten indgaar Forbindelser i flere forskellige For- hold med næsten alle andre Grundstoffer. Med Metallo- iderne dannes Syrer, med Metallerne dannes Baser, og med enkelte Grundstoffer dannes desuden Overilter, der ere indifferente og som enten maa afgive Ilt for at blive Baser eller optage Ilt for at kunne optræde som Syrer ved deres Indtræden i kemiske Forbindelser. Som foran omtalt danner Forbindelsen af en Syre og en Base tilsammen Saltet. Alle disse Ilter ere af største Vigtighed for os, og de vigtigste ville senere blive udførligere omtalte. Brint. Brinten er i ren Tilstand ligesom Ilten en farveløs Luftart af en ejendommelig Lugt. Den forefindes aldrig i fri Tilstand; men som bekendt hyppigst i Forbindelse med Ilt som Vand, der efter Vægt indeholder 11 Dele Brint og 89 Dele Ilt og efter Maal 2 Rumfang Brint