Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
124 er begrundet i den Lighed, som Ammoniaksaltene have med Kali og Natronsaltene. De her omtalte 3 Stoffer: Kali, Natron og Ammo- niak kaldes med et Fællesnavn for Alkalier, og danne en Gruppe for sig blandt Metallerne; dog regnes hertil endnu et meget sjeldent forekommende Meta] Lithion, som særlig udmærker sig ved sin overordentlige Lethed, Vf. 0,59. Calcium. Dette Metal forekommer overordentlig hyppigt, dels i Forbindelse med Ilt og Kulsyre som Stenkalk, Kridt, Marmor og fl., og i Forbindelse med Svovlsyre som Gribs og Alabast, samt som kiselsur Kalk i flere Mineralier. Det findes aldrig gedigent, men kan fremstilles ved Elektrolyse af smeltet Chlorcalcium, og er et stærkt giindsende Metal, noget gulere end Messing. Det er let, Vf. 1,58. Det ilter sig meget hurtigt og dekomponere!’ Vand under Brintudvikling. Kridt og Gibs ere omtalte under de hvide Farver. Kalk, som er Calciumilte, faas ved Brænding af kulsur Kalk, hvorved Kulsyren uddrives. Dette Stof spiller en meget vigtig Rolle som Materiale for Murerne; det optager med Begærlighed Vand og omdannes her- ved til Kalkhydrat, som er den Form, hvori det an- vendes til Mørtel. Brændt Kalk er meget tilbøjelig til at optage Kulsyre igen af Luften, hvorved den antager Krystalform og forbinder sig med det i Mørtelen værende Sand til en stenhaard Masse. For at fremskynde Kalkens Hærdning i Nybyg- ninger og udtørre disse, bruges det at antænde Baal; det er dog mindre den herved fremkomne Varme, der udtørrer Murene, men meget mere den ved Ilden ud- viklede Kulsyre, som gaar i Forbindelse med Kalken, og derved uddriver det kemisk bundne Hydratvand,