Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

125 der er det egentlig tørrende Middel. Menneskers Op- hold i nye Bygninger virker ligeledes tørrende ved deres Udaanding af Kulsyre. Den langsomme Mætning af Kalken er dog den solideste, og Mange mene, at den ved stærk kunstig Mætning frembragte hurtige Hærdning af Kalken lader denne antage en mere kornet Struktur, som giver den mindre Sammenhæng. Den nylig fremkomne Methode til Fresco-Maling: at udsætte Kalkpuds for en Strøm af Kulsyreluft for derved at gøre de paa den friske Puds anbragte Far- ver mere holdbare, bevirker efter Sigende en Forandring af Okkerfarverne, som antage en mere rødlig Farve. Denne Farveforandring kan forklares deraf, at den stærke Kulsyrestrøm omdanner Okkeren, der jo er Jerntveiltehydrat, til kulsurt Jerntveilte, og herved ud- driver Hydratvandet. Naar Kulsyren med Tiden igen udskiller sig af sin Forbindelse med Jernet, bliver der Jerntveilte tilbage, og der er da fremkommen det samme Resultat, som opnaaes ved Brændingen af denne Jordfarve, der altid forandrer Okkerens gule Farve til Rødt. Den foran omtalte Mørtel kaldes Luftmørtel. Til særlig stærkt Murværk, til Beton og Vandbygnings- arbejder anvendes den saakaldte hydrauliske Mørtel, Cement, som ikke alene bliver haard i Luften, men ogsaa hærdes under Vand. Hertil bruges en mager Kalksten, som indeholder Kiselsyre og Lerjord; dersom denne Kalksten brændes haardt, vil den ikke læske sig, men bliver „dødbrændt“. Bliver den derimod lettere brændt, indgaar Kalken i kemisk Forbindelse med Kiselsyren og Lerjorden og danner da med Vand den stenhaarde Forbindelse. Da cementpudsede Flader i længere Tid vedbliver at „svede", vil Maling lige saa lidt kunne holde sig herpaa som paa Kalkpuds.