Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien
År: 1898
Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26
Sted: København
Sider: 162
UDK: 54 (024)
med særlig Hensyn til
de af Malerne benyttede Materialier
og disses Bestanddele.
Udgivet af
Fællesforeningen af Danmarks Malermestre
til Foreningens Medlemmer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
Kiselsyre og Kalk anvendes undertiden til at gøre
Murværk mindre gennemtrængeligt for Vand. Hertil
bruges Chlorcalcium, som er en opløselig Forbindelse
af Saltsyre og Kalk, samt Vandglas. Chlorcalcium-
Opløsningen stryges først paa Muren, og derefter straks
Vandglas i noget fortyndet Tilstand; disse to Stoffer
ville danne et uopløseligt kiselsurt Kalk, som tilstopper
Murværkets Porer.
Da baade Kalkhydrat og kulsurt Kalk ere basiske
Stoffer, kunne alle Farver ikke holde sig paa pudsede
Vægge, navnlig ikke naar Pudsen er temmelig frisk;
Pariserblaat, Chromfarver og forskellige andre kemiske
Farver ville meget hurtig ødelægges; saakaldet Kalk-
grønt og Kalkrødt kunne meget vel anvendes paa ældre
Mure, hvorimod baade grøn og blaa Ultramarin, ægte
Jordgrønt (denne Farve er meget ofte kunstig farvet)
og alle andre Jordfarver, de ægte Kraprode og den ægte
Permanentrødt kunne holde sig selv paa friske Mure.
Kridt udrørt i Vand er en udmærket Modgift, som
Malerne næsten altid have ved Haanden, naar Nogen
ved en Fejltagelse, som meget hyppigt indtræffer, har
drukket en ætsende Syre.
Magnium
er et sølvhvidt Metal med stærk Giands og meget let,
Vf. 1,74. Ophedet til Rødglødhede brænder det med stærk
lysende Flamme og kan derfor anvendes som kunstigt
Lys til Fotografering. Dets Ilte kaldes Magnesia.
Kulsur Magnesia anvendes undertiden til at lysne
Farver med.
Kiselsurt Magnesia er det af Malerne anvendte
Talcum ogsaa kaldet Fedtsten.
Svovlsurt Magnesia er det som Medikament an-
vendte „engelsk Salt“.