Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

134 bliver det hvidt, ved langsommere Afkøling bliver det graat af udkrystalliseret Kul (Grafit); Støbejernet er som bekendt skørt — det hvide mere end det graa. Smedejern er det fra sit Kul- og Kisel-Indhold be- friede Jern. Det fremstilles af Støbejernet ved at smelte dette under Luftens Adgang; herved iltes noget af Jernet, der igen afgiver Ilten til Kul og Kisel, Kullet for- brænder til Kulilte, der gaar bort luftformig, medens Kiselet forbrænder til Kiselsyre, der i Forening med en Del af Jerniltet danner Slagge. Efterhaanden som Jernet bliver renere, bliver det sej gere og danner, naar det er færdigt, dejgagtige Klumper, som udtages af Ovnen og enten formes til Stænger under Hammeren eller til Plader imellem Valser. Støbejernet er af krystallinsk Struktur, Smedejernet er traadet. Naar Smedejern i længere Tid har været udsat for Rystelser, ordne dets Mindstedele sig paa en anden Maade og overgaar fra traadet til kornet Jern; det mister herved i liøj Grad sin Sejghed og bliver skørt som Støbejern. Denne Omordning af Mindstedelene er hyppig Anledning til, at Vognaxler og lignende under- tiden og tilsyneladende uden ydre Foranledning knække over. Staal indeholder Kul, men højst 1 %. Det dannes af Smedejernet ved at ophede dette i længere Tid i Kulpulver; dette optages i Jernet, men da de ydre Lag blive mere kulholdige end de indre, sammensvejses tiere Stænger i Hvidglødhede, og bearbejdes saalænge med Hammeren, at de faa en ensartet Beskaffenhed. Staalet kan smedes som almindelig Jern, og hærdes ved i ophedet Tilstand at neddyppes i koldt Vand. Fremstillingen af det saakaldte Bessemerstaal er en Opfindelse fra den nyere Tid. Sit Navn har det fra Opfinderen, og Fremgangsmaaden bestaar deri, at Raajernet smeltes under meget stærk Tilledning af kold Luft, der ved store Dampmaskiner franeden presses