Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
135 igennem den smeltede Jernmasse; ved denne Luft for- brænder Kiselen og Størstedelen af Kulstoffet, saa Raa- jernet omdannes direkte til Staal. Hele Processen varer kun 25 — 30 Minuter, naar Raajernet anvendes, ligesom det kommer fra Højovnen. Bessemers Opfindelse, hvor- ved han i kort Tid blev en hovedrig Mand, foraarsagede en fuldstændig Revolution i Jernproduktionen. Selv om Smedejern er befriet fra næsten alt Kul- stof og Kisel, kan det indeholde smaa Mængder af Svovl eller Fosfor; indeholder det Svovl, er det skørt i Varmen og lader sig vanskeligere smede, det kaldes da rødskørt — indeholder det Fosfor, er det skørt i Kulden og kaldes koldskørt. Det svenske Jern er som bekendt det bedste, dels fordi Sverrigs (og Norges) Jern- malme ere de reneste, og dels fordi lier anvendes Træ- kul ved Udsmeltningen, medens f. Eks. Englænderne an- vende Stenkul, eller Kokes af disse, hvorved Jernet bliver svovlholdigt. __________ Foruden Jernets enorme Vigtighed for Industrien og det daglige Liv, er det ogsaa i kemisk Henseende et Stof af stor Betydning, idet det indgaar en Mængde interessante og meget anvendte Forbindelser. Det er et vandadskillende Metal, idet det optager Ilten og frigør Brinten. Naar denne Virksomhed udøves uden Understøttelse af Syrer, foregaar den langsommere, og Jernet overdrages af en rødbrun Skal eller bedækkes med saadanne Pletter, der bestaa af Jerntveiltehydrat — det ruster. Fugtighed er saaledes Jernets største Ødelægger. Jernet har tre Iltningsgrader: Jernforilte = 1 Ækv. Jern + 1 Ækv. Ilt Jerntveilte = 2 — — + 3 — — Jernsyre = 1 — — + 3 — — Jernforiltet er vanskeligt at bevare, da det med stor Begærlighed optager Ilt fra Luften.