Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien
År: 1898
Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26
Sted: København
Sider: 162
UDK: 54 (024)
med særlig Hensyn til
de af Malerne benyttede Materialier
og disses Bestanddele.
Udgivet af
Fællesforeningen af Danmarks Malermestre
til Foreningens Medlemmer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
igennem den smeltede Jernmasse; ved denne Luft for-
brænder Kiselen og Størstedelen af Kulstoffet, saa Raa-
jernet omdannes direkte til Staal. Hele Processen varer
kun 25 — 30 Minuter, naar Raajernet anvendes, ligesom
det kommer fra Højovnen. Bessemers Opfindelse, hvor-
ved han i kort Tid blev en hovedrig Mand, foraarsagede
en fuldstændig Revolution i Jernproduktionen.
Selv om Smedejern er befriet fra næsten alt Kul-
stof og Kisel, kan det indeholde smaa Mængder af
Svovl eller Fosfor; indeholder det Svovl, er det skørt
i Varmen og lader sig vanskeligere smede, det kaldes
da rødskørt — indeholder det Fosfor, er det skørt i
Kulden og kaldes koldskørt. Det svenske Jern er som
bekendt det bedste, dels fordi Sverrigs (og Norges) Jern-
malme ere de reneste, og dels fordi lier anvendes Træ-
kul ved Udsmeltningen, medens f. Eks. Englænderne an-
vende Stenkul, eller Kokes af disse, hvorved Jernet
bliver svovlholdigt. __________
Foruden Jernets enorme Vigtighed for Industrien
og det daglige Liv, er det ogsaa i kemisk Henseende
et Stof af stor Betydning, idet det indgaar en Mængde
interessante og meget anvendte Forbindelser. Det er
et vandadskillende Metal, idet det optager Ilten og
frigør Brinten. Naar denne Virksomhed udøves uden
Understøttelse af Syrer, foregaar den langsommere, og
Jernet overdrages af en rødbrun Skal eller bedækkes
med saadanne Pletter, der bestaa af Jerntveiltehydrat
— det ruster. Fugtighed er saaledes Jernets største
Ødelægger.
Jernet har tre Iltningsgrader:
Jernforilte = 1 Ækv. Jern + 1 Ækv. Ilt
Jerntveilte = 2 — — + 3 — —
Jernsyre = 1 — — + 3 — —
Jernforiltet er vanskeligt at bevare, da det med
stor Begærlighed optager Ilt fra Luften.