Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

136 Det vigtigste Jernforiltesalt er det svovlsure, grøn Vitriol; det udvindes af Svovljern, som forekommer hyppigt i Naturen og kaldes Jernkis eller Svovlkis, hvilket Stof ikke egner sig til Fremstilling af metallisk Jern. Tilberedningen er beskrevet foran (Pag 25-26). Det anvendes til Fabrikation af rygende Svovlsyre med Dodenkopf som Biprodukt, i Farverierne til Sort- farvning, til Blæk, som er en Opløsning af garvesurt Jernforilte, til nogle Bejtser, i chemiske og Farvefabriker samt i Medicinen. Kulsurt Jernforilte findes i Naturen og kaldes Spat- jernsten, der er et fortræffelig Malm til Fremstilling af Jern. Det kunstig tilvirkede mister hurtig sin Kulsyre, og Foriltet omdannes til Tveilte eller til en Blanding af begge. Jerntveilte er den hyppigst forekommende Jernfor- bindelse; det findes som Rødjernsten, Jernglans og Jern- glimmer. I Forbindelse med Vand, som Hydrat, danner det Myremalm, Brunjernsten og Lerjernsten. Alle disse Ertser kunne anvendes til Produktion af Jern. Jerntveilterne afgive en stor Massse Malerfarvei\ som Italienskrødt, Engelskrødt, Indiskrødt og Doden- kopferne. Hydraterne findes i Okker og Umbra. En Forbindelse af Jernforilte og Jerntveilte findes i Naturen og kaldes Magnetjernsten; det forefindes ud- krystalliser et og er som en Følge heraf temmelig rent. Det findes i Sverrig i store Masser og bruges til Jern- udsmeltning. Jernsyre er meget ubestandig og finder ingen prak- tisk Anvendelse. Jernet danner Forbindelser med Chlor som For- chlor og Tvechlor, der ere sammensatte paa samme Maade som Iltforbindelserne. Jerntvechlor anvendes til Sideringult og undertiden til Fabrikation af Pariser- blaat.