Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

139 Zink er et blaahvidt Metal. Ved a]mindelig Temperatur er det skørt, men opvarmet til henimod 100 Grader lader det sig udvalse i Plader; ved højere Temperatur bliver det igen skørt. Det smelter ved ca. 500 Grader, og størkner efter Afkøling til stærkt glinsende bladede Krystaller. I Hvidglødhede koger det, og destillere! over. Zinkdampene forbrænde, naar de komme i Be- røring med Luft, til Zinkilte. Vægtfylde 6,8. Metallet udvindes af forskellige Zinkertser, f. Eks. Galmejesten, der er et Fællesnavn for kiselsurt og kul- surt Zinkilte. Galmejen danner gule jordagtige Klumper, findes i Belgien, Tyskland, England og Amerika. Et andet Emne til Udvinding af Zink, som i den senere Tid benyttes temmelig meget, da Galmejen enkelte Steder er opbrugt, er Zinkblende, der er naturligt fore- kommende Svovlzink. Dersom Galmeje anvendes, bliver den først giødet, derefter pulveriseret, og kommes blan- det med Kul i ejendommeligt formede Retorter af ild- fast Ler, der ligne skraatliggende Rør. Her ophedes Blandingen til Hvidglødhede, hvorved Zinkiltet redu- ceres til Metal, og opsamles i Retorternes lavestliggencle, koldere Dele, hvorfra det aftappes. Hvis man anvender Zinkblende, da ophedes denne først under Luftens Ad- gang, hvorved en Del af Svovlet bortbrænder som Svovl- syrling, medes en anden Del omdannes til Svovlsyre, som gaar i Forbindelse med Zinkilten; efter denne Pro- ces behandles Materialet aldeles som ovenfor beskrevet, idet det blandes med Kul og destilleres. Zinkertserne indeholde næsten altid Arsenik og Cadmium, disse over- destillere først og maa fraskilles. Anvendelsen af Zink er i dette Aarhundrede bleven langt betydeligere end forhen, efterat Behandlingsmaaden ved Tilvirkningen af valsede Zinkplader er bleven bekendt, og dets An-