Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

143 og Genstanden helt igennem komme til at bestaa af Kobber, medens Opløsningen vil være omdannet til svovlsur Jernforilte. Metallerne have saaledes fuldstæn- dig skiftet Plads, men de udfældede Kobberpartikler have dog kun et meget ringe Sammenhæng, saa man ikke ved at udføre dette Eksperiment kan faa nogen anven- delig Kobbergenstand. Bly er et graahvidt, meget blødt Metal, saa blødt, at det med Lethed lader sig skære med en Kniv; den derved fremkomne Snitflade har en meget smuk Metalglans, som dog snart forsvinder og overtrækkes med en graa Hinde af Blyunderilte. Det lader sig let udvalse til Plader og kan trækkes i Traade, som dog ikke kunne udholde noget stærkt Træk, men let briste. Vægtfylden er 11,45, °g det smelter ved omtrent 325°. I Hvidglød- hede fordamper det kendeligt, men lader sig dog ikke destillere. Blyet findes hovedsagelig som Svovlbly (Blyglans), og indvindes heraf ved at gløde Ertsen i en Flammeovn under Luftens Adgang; herved brænder noget af Svovlet bort, og en Del af Blyet iltes. Naar det passende Tidspunkt er indtraadt, blandes Massen omhyggeligt, og Luften indelukkes, medens Glødningen fortsættes, hvorved Svovlet afilter Blyet, der smelter bort fra de i Ertsen værende Slagger. Bly indgaar i forskellige Forbindelser med Ilt, nemlig Blyunderilte = 2 Ækv. Bly + 1 Ækv. Ilt, Blyforilte = l Ækv. Bly 1 Ækv. Ilt og Blyoverilte = 1 Ækv. Bly + 2 Ækv. Ilt. Man har desuden det røde Blyilte, Mønnie, som af nogle Kemikere betragtes som et halv- andet Ilte — 2 Ækv. Bly 3 Ækv. Ilt, medens andre anse den som en Blanding af Blyforilte og Blyoverilte, da det ved at behandles med fortyndet Salpetersyre spaltes i disse 2 Stoffer, hvoraf Blyforiltet opløses,