Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

144 medens Overiltet bliver tilbage som et brunt, pulver- formet Bundfald. Blyunderiltet er en kun lidet anvendt Forbindelse, men den er dog af ikke ringe Betydning. Som oven- for anført bestaar den Hinde, der trækker sig over det metalliske Bly og berøver det dets Glans, af Blyunder- ilte, men denne tynde Hinde bevarer det underliggende Metal for yderligere Paavirkning af Luften, da den ikke som Rusten hos Jernet æder sig ind i Metallet; herved bliver Bly saa overordentlig anvendelig i mange Retninger. Naar Bly smelter, overtrækkes det med en Hinde, der til en Begyndelse spiller i alle Regnbuens Farver, men efterhaanden bliver gul. Dette er det Blyilte, som i Forbindelse med forskellige Syrer har fundet saa stor en Anvendelse i Farvefabrikationen. Den Form, hvorunder dette Blyilte er almindeligst bekendt, er som Sølverglød, der danner blegrøde Skæl; det har sit Navn deraf, at det erholdes af sølvholdige Blyertser ved Sølvets Afdrivning. Det anvendes meget til Fernisfabrikation og tilsættes dels for at udskille Linoliens Slimstoffer og dels for at give den større Tøreevne. Naar pulveriseret Sølverglød ophedes ved Luftens Tilgang, bliver det til Mønnie ved Iltning; ved yderligere Ophedning dannes det brune Blyoverilte, og ved endnu stærkere Varme uddrives en Del af Ilten igen, og det omdannes til det gule Maficat, som indeholder samme Iltmængde som Sølverglød. Blyoveriltet anvendes ikke meget; det bruges i visse Tilfælde som Iltningsmiddel ved Forbrændingen af organiske Legemer og indeholdes i Massen af nogle Sorter Tændstikker. De for Malerne vigtigste Blyforbindelser ere Bly- hvidt og Chromgult. Blysukker er eddikesurt Blyilte. Det svovlsure Bly fremkommer i Farverierne som Affald ved Tilberedningen af eddikesur Lerjord, som dannes