Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

145 ved at fælde opløst Bly sukker med Alun. Alle Bly far ver ere meget giftige og fremkalder mange Sygdomstilfælde, deriblandt den saakaldte Malerkolik. Blysukker smager meget sødt med en væmmelig metallisk Eftersmag. — Man hører og læser undertiden om Forgiftning frem- kaldt ved at drikke Bly vand, der er en Opløsning af basisk eddikesurt Blyilte; som Modgift kan her an- vendes engelsk Salt, Glaubersalt og sur Mikstur eller nogle Draaber Polervand i stærk Fortynding, da Svovl- syren i disse Stoffer udfælder Blyiltet og gør det van- skeligere optageligt i Organismen. Bly anvendes til Legering med Antimon til Bog- trykkertyper; med Tin bruges det af Kandestøberne samt til Lodning; med lidt Arsenik anvendes det til Hagl. Dersom en Zinkstang anbringes i en stillestaaende Opløsning af Blysukker eller et andet Blysalt, vil Blyet udskilles i smaa, glinsende Krystaller, der ordne sig som Forgreninger til et lille Træ. Wismuth. Dette Metal har egentlig kun ringe Betydning for Malerfaget; der er dog et hvidt Farvestof, basisk sal- petersurt Wismuthilte, men det anvendes meget sjæl- dent, uagtet dets blændende Hvidhed, da det er ligesaa følsomt overfor Svovlbrintedampe som Blyfarverne; derimod anvendes Stoffet hyppigt som farmaceutisk Præparat. Wismuthmetallet anvendes til letsmeltelige Lege- ringer. Det smelter ved 265°; men naar 8 Vægtdele heraf sammensmeltes med 5 Vægtdele Bly, der smelter ved 325°, og 3 Vægtdele Tin, der smelter ved 228°, faar man en Legering, som smelter i kogende Vand. Metallet er svagt rødligt, skørt og danner stærkt glinsende Krystaller. Vægtfylden er 11,5. 10