Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

146 Tin. Tin er et blødt, næsten sølvhvidt Metal af Vægt- fylde 7,29. Det er haardere end Bly. Foruden til For- tinning og Støbning anvendes det til uægte Bladsølv, da det kan valses i tynde Plader og har en temmelig holdbar Glans; navnlig anvendes det til Forgyldning af Tapetlister o. 1. og overdrages da med Guldlak. I Stanniol eller Tinfolie blandes lidt Zink. Det udvindes af et Tin- ilte, som navnlig findes i Ostindien, England og Spanien og gaar under Navnet Tinsten. Tinstenen pulveriseres og udvaskes, hvorefter Metallet reduceres med Trækul ved Glødning. Det forhen meget anvendte Musivguld er en Forbindelse af Svovl og Tin; det i Farverierne anvendte „Tinsalt“ er Tinforchlor. Kvikselv. Dette er det eneste Metal, som er flydende ved al- mindelig Temperatur; det bliver først fast ved c. 40° Kulde og koger veel 360°; det er sølvhvidt og tungt, Vægtfylden 13,6. Det lader sig destillere. Det udvindes af naturligt forekommende Svovlkvik- sølv, som navnlig findes i Illyrien og Spanien, ogsaa findes det ifølge en Meddelelse, der er gjort Forfatteren heraf, sporadisk i Harzbjergene. Svovlkviksølvet bræn- des i særegne Ovne under Tilledning af Luft; herved Lortbrænder Svovlet, medens Kviksølvet fordamper. Dampene fortættes i en Række murede Kamre, som staa i Forbindelse med Brændeovnen. Det renses ved flere Omdestillationer. Kviksølv anvendes som bekendt til Barometre og Termometre. Et velholdt Kviksølv-Barometer er den paalideligste Maaler af Lufttrykket. Almindeligt Luft? tryk bærer en Kviksølvsøjle paa 28 Tommer; dersom man derimod vikle anvende Vand, vilde Luften bære en Søjle, der var 28“ x 13,G, altsaa over 31>/2 Fod