Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

153 farves, det vil sige, at de i det yderste Lag indeholdte ringere Metaller kunne fjernes ved Kogning i Syre, hvorved der altsaa, som ved Sølvets Hvidkogning, fremkommer et finere Metal paa Overfladen; derimod tunne de mindre guldholdige Sager ikke taale nogen Udkogning, da Overfladen herved vilde blive for porøs. Det farvede Guld er altsaa oprindelig det fineste og har en mat gullig Glans, hvorimod de billigere Ting altid ere blank polerede og mere rødlige, men det bruges undertiden for at give disse mindre fine Sager et mere ægte Udseende at overtrække dem med et tyndt Lag fint Guld ved galvanisk Udfældning. Guldets Finhed prøves almindelig af Guldsmedene ved Hjælp af Proberstenen, der er en fast, kvartsholdig Skifer; paa denne skrives en Streg med Genstanden, som skal undersøges, og ved at overgyde denne med Salpetersyre, som opløser baade Kobber og Sølv, be- dømmes Guldets Finhed. Denne Bedømmelse kan kun være tilnærmelsesvis, da den jo beror paa et Skøn, men ved stor Øvelse kan den dog blive temmelig nøj- agtig. Den rette, paalidelige Afgørelse; foretages af Guardeinen ved at sammensmelte den Guldprøve, som skal undersøges, med et Kvantum Sølv, hvis Størrelse retter sig efter den Mængde Guld, som antages at være tilstede, og der tilføjes desuden en lille Portion Bly. Smeltningen heraf foregaar i en egen Slags Digler, som glødes i Muller ved Luftadgang; herved afdrives Blyet, som tillige med Kobberet indsuges af Diglen, medens Guldet og Sølvet bliver tilbage og behandles med Sal- petersyre, som opløser alt Sølv, hvorefter Guldet, der nu er en porøs Klump, kan vejes paa en meget fin Vægt. Platin. Et hvidgraat Metal. Det findes ligesom Guld ge- digent blandet med Sand og forskellige Mineralier. Finde- stederne ere Uralbjergene i Rusland samt Brasilien og