Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
11 kan blive fint fordelt og ikke klumpet. Det fintfordelte Bundfald giver den mest ensartede Farve og er lettere at udvaske. Under Blandingen maa der stadig omrores. Permanenthvid. t. Denne Farve bruges ikke som Oliefarve, da den ikke er tilstrækkelig dækkende; derimod er den som Vandfarve udmærket, stærkt dækkende, blændende hvid og aldeles uforanderlig. Permanenthvidt bestaar af Svovlsyre og Baryt, og er med andre Ord Tungspath, kunstig fremstillet. Som bekendt har Tungspath i Olie aldeles ingen Dækkraft, da det, hvor fint det end er fordelt, og hvor hvidt det end ser ud i tør Tilstand, er en Samling af sønderbrudte og gennemsigtige Krystaller, hvilket man let kan iagttage under Mikroskopet. Det dækker ikke bedre, end f. Eks. fint pulveriseret Glas vilde gøre. Permanenthvidt er altsaa Tungspath fremstillet ad kemisk Vej, hvorved den til Dels mister sin krystal- linske Form; den sælges sjeldent tør, men bruges over- maade meget i fugtig Tilstand (en påte) i Tapetfabrik- kerne. Den fremstilles af den reneste naturlig fore- kommende Tungspath, der maa males meget fin. Denne blandes med fint pulveriseret Trækul, iblandet lidt Tjære eller meget fede (bituminøse) Stenkul, og kommes i Digler, hvor Blandingen trykkes godt sammen. Dig- lerne ere dækkede med Laag eller Bundene ere saa- ledes indrettede, at Diglerne, ved at stilles i Søjleform ovenpaa hverandre, danne Laag, en ovenoverstaaende for Diglen nedenunder. Flere saadanne Stabler anbrin- ges ved Siden af hverandre i en Flammeovn og udsættes for en stærk Hede. Kulstoffet vil saaledes forbrænde; men da der ingen Adgang er for Luft i den sammen- trykkede Masse i de lukkede Digler, maa det tage den Ilt, som er for Haanden, og det er Ilten i Svovlsyren