Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

29 faldet, efter den nødvendige Omrøring efter Farvens Fremkaldelse henholdsvis med chromsur Kali eller med Natronhydrat, lades i fuldstændig Ro i nogen Tid; jo mere der omrøres desto gulere bliver Farven, ligesom ogsaa den helt færdige Farve kan blive gul ved stærk Pulverisering eller ved at gnides mellem Fingrene. Ved at smelte Chromgult med Salpeter kan lige- ledes faaes et Chromrødt, der egentlig er det smukkeste, og kan have stor Lighed med de ægte Zinnobre. Sal- peteret kommes i Digler af ildfast Ler og smeltes, indtil det flyder roligt; derefter tilsættes rent pulveriseret Chromgult, indtil der ikke mere sker nogen Opbrus- ning, hvorefter Diglerne tages af Ilden og afkøles. Diglerne anbringes nu, for at Indholdet kan udvaskes, under Vandhaner, saa at Udvaskningen kan foregaa under en stadig Strøm af frisk Vand, hvorved Farven forhindres i at antage et brunligt Skær. Herved løsnes samtidig Massen fra Diglen, og den udskylles med meget Vand i et større Kar, hvorefter Farven fiafiltreres og tørres. Chromrødt forfalskes sjeldent, da dets Udseende lider for meget ved fremmede Iblandinger; derimod far- ves det undertiden med Aniliner for at forhøje Nuancen. Oprindelig vare de saakaldte Zinnober-Imitationer Chromrødt med Anilin. Farven er temmelig holdbar, men maa ikke blandes med Zinnober og Lithoponehvidt, og sværtes let, som alle andre Blyfarver, af svovlholdige Dampe. Foruden de her anførte, lindes en Del røde mine- ralske Farver, som dog ere uden Interesse for Maleren, og blot skulle nævnes for at fuldstændiggøre Farve- rækken, nemlig: Svovlantimon (Antimon-Zinnober), Jodkviksølv, Kobaltrosa (arseniksurt Kobaltforilte), Cyanjernkobber,