Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien
År: 1898
Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26
Sted: København
Sider: 162
UDK: 54 (024)
med særlig Hensyn til
de af Malerne benyttede Materialier
og disses Bestanddele.
Udgivet af
Fællesforeningen af Danmarks Malermestre
til Foreningens Medlemmer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
navnlig frie for Jern. Til nogle Sorter Ultramarin an-
vendes et Overskud af Kiselsyre; hertil benyttes det ved
Kaolinslemningen bundfældte Sand, som pulveriseres
meget fint.
De i bestemt Forhold afvejede og fint pulveriserede
Raastoffer blandes meget omhyggeligt i en roterende
Tromle, saaledes at Blandingen bliver fuldstændig ens-
artet, hvorpaa den fyldes i Digler af ildfast Ler, hvori
den trykkes sammen. Disse Digler anbringes søjle-
formigt ovenpaa hinanden i en Flammeovn, og der
bygges saa mange Søjler ved Siden af hinanden (dog
ikke for tæt), at Flammerne, der fra neden af træde
ind i Ovnen, kan paavirke alle Diglerne ligemeget.
Indgangen til Ovnen tilmures for at hindre Luftens
Adgang, og der bliver ikke andre Aabninger end en
Rist forneden og Trækkene, der udmunde i Skorstenene,
foroven. I denne Ovn udsættes Diglernes Indhold i 8
å 10 Timer for stærk Rødglødhede, hvorefter Ilden
tages bort, for at Diglerne kunne afkøles langsomt i
den lukkede Ovn.
Diglernes Indhold er nu omdannet til grøn Ultra-
marin, der fremtræder som en fast porøs Masse. Dig-
lerne kommes i store Kar med Vand, hvorved Indholdet
løsner sig, og dette udvaskes gentagne Gange, til alle
opløselige Stoffer ere fjernede, hvorpaa det vandmales,
tørres og pulveriseres og enten sælges som grøn Ultra-
marin eller underkastes en ny Brænding, for at det
kan omdannes til blaa Ultramarin.
Den kemiske Proces, som er foregaaet ved Bræn-
dingen er følgende: En Del af Kaolinens Kiselsyre er
gaaet i Forbindelse med Sodaens Natron, hvis Kulsyre
er uddrevet (heraf Massens porøse Beskaffenhed); Kullet
har afiltet det svovlsure Natron til dobbelt Svovlnatrium,
hvoraf en Del er gaaet i Forbindelse med det kiselsure
Dobbeltsalt af Natron og Lerjord, medens Størsteparten
bliver fri og udvaskes.