Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

40 navnlig frie for Jern. Til nogle Sorter Ultramarin an- vendes et Overskud af Kiselsyre; hertil benyttes det ved Kaolinslemningen bundfældte Sand, som pulveriseres meget fint. De i bestemt Forhold afvejede og fint pulveriserede Raastoffer blandes meget omhyggeligt i en roterende Tromle, saaledes at Blandingen bliver fuldstændig ens- artet, hvorpaa den fyldes i Digler af ildfast Ler, hvori den trykkes sammen. Disse Digler anbringes søjle- formigt ovenpaa hinanden i en Flammeovn, og der bygges saa mange Søjler ved Siden af hinanden (dog ikke for tæt), at Flammerne, der fra neden af træde ind i Ovnen, kan paavirke alle Diglerne ligemeget. Indgangen til Ovnen tilmures for at hindre Luftens Adgang, og der bliver ikke andre Aabninger end en Rist forneden og Trækkene, der udmunde i Skorstenene, foroven. I denne Ovn udsættes Diglernes Indhold i 8 å 10 Timer for stærk Rødglødhede, hvorefter Ilden tages bort, for at Diglerne kunne afkøles langsomt i den lukkede Ovn. Diglernes Indhold er nu omdannet til grøn Ultra- marin, der fremtræder som en fast porøs Masse. Dig- lerne kommes i store Kar med Vand, hvorved Indholdet løsner sig, og dette udvaskes gentagne Gange, til alle opløselige Stoffer ere fjernede, hvorpaa det vandmales, tørres og pulveriseres og enten sælges som grøn Ultra- marin eller underkastes en ny Brænding, for at det kan omdannes til blaa Ultramarin. Den kemiske Proces, som er foregaaet ved Bræn- dingen er følgende: En Del af Kaolinens Kiselsyre er gaaet i Forbindelse med Sodaens Natron, hvis Kulsyre er uddrevet (heraf Massens porøse Beskaffenhed); Kullet har afiltet det svovlsure Natron til dobbelt Svovlnatrium, hvoraf en Del er gaaet i Forbindelse med det kiselsure Dobbeltsalt af Natron og Lerjord, medens Størsteparten bliver fri og udvaskes.