Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

42 I de billigere Sorter blandes lidt Gibs eller Stivelse, sjeldnere Tungspath, og i andre blandes lidt Rødt for at gøre Nuancen mere ildfuld. Sorter, hvortil der er anvendt Kiselsyre i Overskud, falde hyppigst i det røde. Farven er i ren Tilstand meget holdbar og kan anvendes paa Kalk. Den forandres ikke ved Svovl- brinte, men angribes let af Syrer. Den er ikke meget dækkende; men for at opnaa større Dækkekraft kan tilsættes lidt Lithopone. Blyhvidt er aldeles forkaste- ligt paa Grund af Svovlindholdet, og Zinkhvidt taales ikke af de meget kiselholdige Ultramarinsorter. Man kan ogsaa anvende lidt Laksort og, hvis Farven ikke skal bruges paa Kalk, lidt Pariserblaat. Mejssnerblaat er Navnet paa en smuk lys og ren Ultramarin, der har sit Navn, fordi de første Ultra- mariner bleve fremstillede paa den berømte Porcellæns- fabrik i Meissen i Kongeriget Sachsen. Omdannelsen fra grøn til blaa Ultramarin er dog ikke den eneste Forvandling denne udmærkede Farve kan underkastes; den kan ogsaa videre forarbejdes til violet og rød Ultramarin. Den violette Farve kan fremstilles af den blaa ved at blande den med ca. 5 % Salmiak og lidt salpeter- surt Natron, og udsætte den for en Varme, der ikke maa overstige 200° Celsius. Rød Ultramarin dannes af den violette ved at be- handle den med Saltsyre-Dampe ved en Varmegrad af ca. 130°. Denne røde Farve har dog ikke nogen syn- derlig Anvendelse, da dans Skønhed og Intensitet ikke staar i Forhold til dens (af den vidtløftige Fremstillings- proces foranledigede) Kostbarhed.