Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

54 Engelskgrønt og flere andre. Som Regel ere de for- satte med Tungspath, som kun i meget store Kvanti- teter har Indflydelse paa Nuancen og gør den blaalig. Ekstraktgrønt bør altid være ublandet, og Silkegrønt i Toppe er det i Reglen. Den ved Tungspath frembragte Fortynding af den meget kraftige Farve kan være meget hensigtsmæssig, naar blot Prisen staar i Forhold til Farveindholdet, da den rene Farve er noget van- skelig at arbejde med. Disse saakaldte Chromgrønne ere ikke holdbare, dels fordi Pariserblaat bleger i stærkt Sollys, og dels fordi Chromgult, som alle andre Blyfarver, er tilbøjelig til at blive sort. Til Kalkfarve du de aldeles ikke, og som Vandfarver ere de kun af meget ringe Værdi, hvorimod de egne sig bedre til Olieanstrøg' da Fernissen her dog giver nogen Be- skyttelse mod Luftens Paavirkning. Da Chromgult kan fremstilles i en stor Mængde Nuancer ligefra lys Citrongult til dyb Orange, kan der ved forskellig Til- sætning af Blaat og af Tungspath dannes en Uendelig- hed af Afskygninger og Kvaliteter. Det lyseste Gult giver det reneste Grønt; jo mere det Gule føres over i Orange, desto mindre klar bliver Farven, der igennem forskellige Toner føres over i Oliven og Broncefarve. Zinkgrønt. Zinkgult anvendes ligesom Chromgult med Pariser- blaat til Grønt. Her kan ogsaa dannes mange Nuancer, men dog langt fra saa mange som med Chromgult, da Zinkgult kun fremstilles i en Farve. Zinkgrønt er ikke saa dækkende som de fore- gaaende; Farven er renere og klarere, koldere og mindre saftig. Den er imidlertid langt holdbarere end den, som er fremstillet af Chromgult, idet den gule Del ikke bliver sort som Blyfarven. Da den indeholder Pariserblaat, egner den sig ikke til Kalkfarve.