Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

76 færdige Vare, hvorved den tidsspildende og besværlige Rivning undgaaes. Alle disse gule og brune Jordfarver kunne blandes med alle andre Farver; de give med Sort eller Pariser- blaat eller med en Blanding af begge Dele smukke broncegrønne Farver. Den gulige Terra di Sienna af- giver et meget godt Blandingsmateriale til Chromgrønt, naar man vil fremstille Vissengrønt. Sitgult, Gul Lak. Barken af en Eg (Quercus tinctoria) indeholder en temmelig betydelig Mængde gult Farvestof, hvoraf ovennævnte Farve tilberedes. Fabrikationen foregaar paa følgende Maade: Til et afklaret Afkog af den raspede Bark sættes en Opløsning af Alun; derefter irøres en Portion fint pulveriseret Kridt, der under Opbrusning udfælder Lerjord, der medtager Afkogets gule Farvestof og sætter sig paa Bunden af Karret. Jo mere Alun og Kridt man anvender, desto svagere bliver Farven. Da det sædvanlige Alun altid indeholder lidt Jern, og da Barkafkoget indeholder Garvesyre, dannes der ved disse Stoffers Indvirkning paa hinanden Blæk, der giver det udfældede Farvestof en grønlig Nuance. Dersom man bortskaffer Garvesyren før Til- sætningen af Alun og Kridt, hvilket kan ske ved Hjælp af en tynd Limoplosning og efterfølgende Fil- trering, faas den fine gule Lak, som gaar under Navnet Stiélde Grain, som anvendes til Kunstmaleri. Sitgult eller som det tidligere kaldtes Schiittgult har sit skidne Navn af de' ejendommelige store Toppe, hvori det formes; de finere Sorter forekomme i smaa Toppe. Farven har den Ejendommelighed, at den med Blaat giver en grøn Farve, som bliver uforandret ved Lampeskin og ikke synes blaa, ligesom den ublandede