Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
76 færdige Vare, hvorved den tidsspildende og besværlige Rivning undgaaes. Alle disse gule og brune Jordfarver kunne blandes med alle andre Farver; de give med Sort eller Pariser- blaat eller med en Blanding af begge Dele smukke broncegrønne Farver. Den gulige Terra di Sienna af- giver et meget godt Blandingsmateriale til Chromgrønt, naar man vil fremstille Vissengrønt. Sitgult, Gul Lak. Barken af en Eg (Quercus tinctoria) indeholder en temmelig betydelig Mængde gult Farvestof, hvoraf ovennævnte Farve tilberedes. Fabrikationen foregaar paa følgende Maade: Til et afklaret Afkog af den raspede Bark sættes en Opløsning af Alun; derefter irøres en Portion fint pulveriseret Kridt, der under Opbrusning udfælder Lerjord, der medtager Afkogets gule Farvestof og sætter sig paa Bunden af Karret. Jo mere Alun og Kridt man anvender, desto svagere bliver Farven. Da det sædvanlige Alun altid indeholder lidt Jern, og da Barkafkoget indeholder Garvesyre, dannes der ved disse Stoffers Indvirkning paa hinanden Blæk, der giver det udfældede Farvestof en grønlig Nuance. Dersom man bortskaffer Garvesyren før Til- sætningen af Alun og Kridt, hvilket kan ske ved Hjælp af en tynd Limoplosning og efterfølgende Fil- trering, faas den fine gule Lak, som gaar under Navnet Stiélde Grain, som anvendes til Kunstmaleri. Sitgult eller som det tidligere kaldtes Schiittgult har sit skidne Navn af de' ejendommelige store Toppe, hvori det formes; de finere Sorter forekomme i smaa Toppe. Farven har den Ejendommelighed, at den med Blaat giver en grøn Farve, som bliver uforandret ved Lampeskin og ikke synes blaa, ligesom den ublandede