Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien
År: 1898
Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26
Sted: København
Sider: 162
UDK: 54 (024)
med særlig Hensyn til
de af Malerne benyttede Materialier
og disses Bestanddele.
Udgivet af
Fællesforeningen af Danmarks Malermestre
til Foreningens Medlemmer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
færdige Vare, hvorved den tidsspildende og besværlige
Rivning undgaaes.
Alle disse gule og brune Jordfarver kunne blandes
med alle andre Farver; de give med Sort eller Pariser-
blaat eller med en Blanding af begge Dele smukke
broncegrønne Farver. Den gulige Terra di Sienna af-
giver et meget godt Blandingsmateriale til Chromgrønt,
naar man vil fremstille Vissengrønt.
Sitgult, Gul Lak.
Barken af en Eg (Quercus tinctoria) indeholder en
temmelig betydelig Mængde gult Farvestof, hvoraf
ovennævnte Farve tilberedes. Fabrikationen foregaar
paa følgende Maade: Til et afklaret Afkog af den
raspede Bark sættes en Opløsning af Alun; derefter
irøres en Portion fint pulveriseret Kridt, der under
Opbrusning udfælder Lerjord, der medtager Afkogets
gule Farvestof og sætter sig paa Bunden af Karret.
Jo mere Alun og Kridt man anvender, desto svagere
bliver Farven. Da det sædvanlige Alun altid indeholder
lidt Jern, og da Barkafkoget indeholder Garvesyre,
dannes der ved disse Stoffers Indvirkning paa hinanden
Blæk, der giver det udfældede Farvestof en grønlig
Nuance. Dersom man bortskaffer Garvesyren før Til-
sætningen af Alun og Kridt, hvilket kan ske ved
Hjælp af en tynd Limoplosning og efterfølgende Fil-
trering, faas den fine gule Lak, som gaar under Navnet
Stiélde Grain, som anvendes til Kunstmaleri.
Sitgult eller som det tidligere kaldtes Schiittgult
har sit skidne Navn af de' ejendommelige store Toppe,
hvori det formes; de finere Sorter forekomme i smaa
Toppe.
Farven har den Ejendommelighed, at den med
Blaat giver en grøn Farve, som bliver uforandret ved
Lampeskin og ikke synes blaa, ligesom den ublandede