Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
Ib Man kan fremstille kunstig Okker ved at blande en Opløsning af Jernvitriol (svovlsurt Jernforilte) med læsket Kalk, som er udrørt til en tynd Vælling med Vand. Herved udfældes Jernforiltehydrat, som er blaa- graat, men som ved Luftens Paavirkning hurtig iltes til Jerntveilte og derved antager en gulbrun Farve. Denne Maade anvendes hyppigt af Murerne til gule Anstrøg. Vil man fremstille en Farve til Malerbrug, maa Jernvitriolopløsningen udrøres med Satin, i hvilken Blan- ding Foriltet da udfældes enten med et afpasset Kvan- tum Kalkmælk eller med opløst raat kulsurt Ammoniak. Man maa da udvaske Bundfaldet, som bredes i tynde Lag paa Brædder, hvor Iltningen foregaar, og efter Tørringen pulveriseres den saaledes erholdte Farve. En meget smuk, saftig Farve er Terra di Sienna, der har sit Navn efter Staden Sienna i Toscana, hvor der i sin Tid var en berømt Malerskole. Farven er brungul og lasurende i Olie; dens kemiske Bestanddele ere de samme som Okkerens. Terra di Sienna fore- kommer ogsaa i det indre Tyskland samt i Amerika. En hermed beslægtet Farve er den saakaldte Satin- okker, hvis Nuance mere nærmer sig Chromgult, hvor- for den ogsaa undertiden kaldes Chromokker. Forhen kom flere af disse Farver i Handelen slemmet og formet i Stykker eller Kugler, hvilke Former vare meget yndede, da Malerne troede derved bedre at kunne sikre sig imod Forfalskning. Nu an- vendes disse Former kun lidet, da Jorclfarverne fore- komme saa hyppigt, at Forfalskning neppe svarer Regning, og Bearbejdningen er saa fortrinlig baade med Hensyn til Slemning og Pulverisering, at For- brugerne overvejende foretrække at anvende den fuldt