Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien
År: 1898
Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26
Sted: København
Sider: 162
UDK: 54 (024)
med særlig Hensyn til
de af Malerne benyttede Materialier
og disses Bestanddele.
Udgivet af
Fællesforeningen af Danmarks Malermestre
til Foreningens Medlemmer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
idet Gyanets Kulstof forbrænder, og Jerniltet bliver til-
bage. Denne Farve, som er urimelig dyr paa Grund
af Fremstillingens og Materialets Kostbarhed, bruges en
Del til Kunstmaleri.
Mangant ve iltehydrat
er en meget kraftig Farve; den fremstilles ved at ud-
fælde Manganchloryr eller svovlsurt Manganforilte med
Natronlud. Bundfaldet, der er Manganforiltehydrat,
er lyst; det udvaskes godt, hvorefter man lader Vandet
di yppe af paa et 1 ilter, og derefter lægges det i tynde
Lag paa Brædder. Herved optages Ilt fra Atmosfæren,
og Foriltehydratet bliver til Tveilte, der er brunt. En
anden Sort Manganbrunt vil blive omtalt nedenfor.
Endnu skal nævnes:
Blyoverilte,
det brune Stof, som bliver tilbage naar Mønnie be-
handles med fortyndet Salpetersyre, og en brun Farve
som fremkommer ved at gløde Brunsten (Manganover-
ilte). Ved Glødningen gaar en Del af Ilten bort, og et
brunt Halvandetilte bliver tilbage.
Som ovenfor anført forekommer der i Naturen
brune Jordfarver i mange Farvetoner og af forskellig
Oprindelse.
Umbra
er en af de vigtigste af disse; den ægte grønne bestaar
at kiselsurt Jerntveilte og kiselsurt Mangantveilte
blandet med Ler. Den brune bestaar af Jerntveilte-
hydiat, Man gantveiltehy drat og Ler. Noglö havs af-
ledet Navnet af et af de Steder, hvor den findes,
Provindsen Umbrien i Italien; medens andre aflede