Kortfattet Vejledning I Kendskabet Til Farvekemien

År: 1898

Forlag: Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26

Sted: København

Sider: 162

UDK: 54 (024)

med særlig Hensyn til

de af Malerne benyttede Materialier

og disses Bestanddele.

Udgivet af

Fællesforeningen af Danmarks Malermestre

til Foreningens Medlemmer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
80 idet Gyanets Kulstof forbrænder, og Jerniltet bliver til- bage. Denne Farve, som er urimelig dyr paa Grund af Fremstillingens og Materialets Kostbarhed, bruges en Del til Kunstmaleri. Mangant ve iltehydrat er en meget kraftig Farve; den fremstilles ved at ud- fælde Manganchloryr eller svovlsurt Manganforilte med Natronlud. Bundfaldet, der er Manganforiltehydrat, er lyst; det udvaskes godt, hvorefter man lader Vandet di yppe af paa et 1 ilter, og derefter lægges det i tynde Lag paa Brædder. Herved optages Ilt fra Atmosfæren, og Foriltehydratet bliver til Tveilte, der er brunt. En anden Sort Manganbrunt vil blive omtalt nedenfor. Endnu skal nævnes: Blyoverilte, det brune Stof, som bliver tilbage naar Mønnie be- handles med fortyndet Salpetersyre, og en brun Farve som fremkommer ved at gløde Brunsten (Manganover- ilte). Ved Glødningen gaar en Del af Ilten bort, og et brunt Halvandetilte bliver tilbage. Som ovenfor anført forekommer der i Naturen brune Jordfarver i mange Farvetoner og af forskellig Oprindelse. Umbra er en af de vigtigste af disse; den ægte grønne bestaar at kiselsurt Jerntveilte og kiselsurt Mangantveilte blandet med Ler. Den brune bestaar af Jerntveilte- hydiat, Man gantveiltehy drat og Ler. Noglö havs af- ledet Navnet af et af de Steder, hvor den findes, Provindsen Umbrien i Italien; medens andre aflede