De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

_____ _____________________________________ ___________ .. __________________ . .. _______________________________________ SØFART OG HANDEL 1728-1807 191 ________________________________ Agent Frølich Købmand Romeis Købmand Becker med 3 Skibe paa tilsammen 215 Kml. ___ 4 — » - 211 __ 5 — — 201 — Det var imidlertid ikke blot de egentlige Handlende, der optraadte som Skibs- redere. I en Tid, da Sparekasser endnu var ukendt, laa det i en Sø- og Handelsby som København naturligt for, at Folk, der havde sparet sig en Smule Penge sam- men, satte dem i et eller andet Fartøj og derved blev Parthaver. Hvem der var ængstelig af sig og ikke vovede at betro sine Spareskillinger til de vaade Veje, satte dem i en eller anden Købmandsforretning, eller i Stoffer, i Smykker og ligesom RAADHUSETS BRAND I 1795 i det XVI.—XVII. Aarhdr. — særlig i Sølv. Det var noget, man kunde tage og føle paa, — det var det rene Væsen i Modsætning til Obligationer og sligt, som Lægfolk aldrig rigtig vidste, hvordan man var faren med. Man har nu om Stunder ondt ved at forestille sig, hvorledes en saa betydelig Han- delsvirksomhed som den københavnske i sidste Halvdel af det XVIII. Aaihundiede kunde udfolde sig uden Hjælp af hurtig Postgang, Telegraf, Jærnbaner og Damp- skibe, i vore Dage Handelens mægtige og uundværlige Forbundsfæller. Men med Efterretningsvæsen og Samfærdselsmidler var det kun smaat bevendt for Køben- havns Vedkommende. Da Christian IV i 1624 havde oprettet Postvæsenet i Køben- havn, havde han med sædvanligt Klarsyn lagt det i Hænderne paa fire Købmænd som noget, der særlig vilde blive af Betydning for Handelsstanden. Det var dog kun en ringe Begyndelse. Med Udlandet havde København forbindelse een Gang ugent- lig, idet det var paalagt Vognmændene i alle Byer paa Ruten København Hamborg